Annonce
Sønderborg

DF stod ene i byrådet i afstemning om arabisk forening

Det er Arabisk Forening her i Porsgrunngade i Sønderborg, sagen handler om. Arkivfoto: Henrik Rath
DF ønskede, at byrådet skulle give Den Arabiske Forening et forbud mod aktiviteter i et beboelseskvarter, fordi det kan bringe gener og stride mod kommuneplanen. Men forvaltningen arbejder videre med løsninger frem for et forbud.
Annonce

Sønderborg: Det er en efterhånden langtrukket sag om foreningsaktiviteter i et beboelsesområde i Sønderborg, som forleden var begæret i byrådet af Stefan Lydal (DF).

På baggrund af klager om meget trafik og ind i mellem støj fra Den Arabiske Forenings aktiviteter i og omkring bygningen i Porsgrunngade, har sagen været behandlet i teknik- og miljøudvalget. Her har forvaltningen anbefalet, at der nedlægges forbud, da anvendelsen af stedet til kirke og trosudøvelse ikke passer ind i området og strider mod kommuneplanen.

Udvalget har dog taget en beslutning om, at forvaltningen skal undersøge mulighederne for, at i mødekomme kritikken ved at lade foreningen lave de nødvendige p-pladser på egen grund, holde støjniveauet inden for grænseværdierne og afvikle foreningsaktiviteterne indendørs.

Annonce

Ingen forbud

DF har fastholdt sit ønske om et forbud og Stefan Lydal derfor begæret sagen i byrådet.

- Jeg synes, man skal lytte til beboerne og forvaltningens  indstilling, men debatten i byrådet synes jeg desværre bar præg af, at man trak racismekortet, mener Stefan Lydal, som måtte se sin sag falde med 28 stemmer i mod Dansk Folkepartis tre.

Derfor fortsætter forvaltningen nu arbejdet med at udstikke retningslinjerne, der skal forhindre trafik- og støjgener.


Jeg synes, man skal lytte til beboerne og forvaltningens indstilling, men debatten i byrådet synes jeg desværre bar præg af, at man trak racismekortet.

Stefan Lydal (DF)


Formanden for teknik- og miljøudvalget, Aase Nyegaard (Fælleslisten) er tilfreds.

- Jeg bad på udvalgsmødet om, at punktet blev udsat for at give forvaltningen tid. Det sagde DF nej til. Vi afventer nu nyt, så sagen kan komme i udvalget igen. Det kan så tidligst ske i november, vurderer hun.

- Jeg frygter dog, at man nu bare retter ind uden reelt at løse problemet, tilføjer Stefan Lydal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce