Annonce
Indland

DF-top er i vildrede over elendigt EP-valg

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dansk Folkeparti fik blot ét mandat ved EP-valget. I 2014 fik partiet fire mandater og var størst i Danmark.

Dagen derpå er toppen i Dansk Folkeparti i vildrede over partiets resultat ved søndagens valg til Europa-Parlamentet.

Det siger næstformand Søren Espersen.

- Vi har ikke haft tid til at sunde os endnu, for vi er meget overraskede over det, der er sket.

- Vi fik et elendigt valg. Vi er i vildrede, fordi rundt omkring i Europa er der EU-skeptiske partier som os, som stormer frem og bliver store.

- Det skete for os i 2014, og nu daler vi sådan her. Det har vi svært ved at forstå. Vi er lidt forvirrede på et højere niveau, tror jeg, siger Espersen.

DF fik fire mandater i 2014, hvilket gjorde DF til det største danske parti i Europa-Parlamentet. Ved søndagens valg måtte DF nøjes med blot ét mandat.

I 2014 fik DF 26,6 procent af stemmerne. Søndag blev det blot til 10,7 procent af stemmerne.

Med til historien hører også, at Morten Messerschmidt - DF's spidskandidat til Europa-Parlamentet ved de seneste to valg i 2009 og 2014 - nærmest ene mand sikrede DF fire mandater i 2014.

Messerschmidt fik 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer, der nogensinde er givet i Danmark.

I år var han ikke opstillet, da Messerschmidt vil vælges ind i Folketinget i stedet for. Her er der valg 5. juni.

Det er folketingsmedlem Peter Kofod, der er DF's spidskandidat i år og dermed skal sidde i Europa-Parlamentet de kommende fem år.

DF fik flere stemmer end De Radikale, som dog får to mandater i Europa-Parlamentet. De Radikale var nemlig i valgforbund med Alternativet, som ikke kom ind.

Ved valgene til Europa-Parlamentet indgår partierne såkaldte valgforbund. Det betyder, at partier kan få mandater, selv om de ikke selv har stemmer nok til det.

Valgforbundene betyder, at overskydende stemmer, der ikke giver et parti et mandat, kan gå til et andet parti i valgforbundet.

Espersen vil ikke "jamre" over den kendsgerning, siger han.

- I 2014 fik vi fire mandater uden at være i valgforbund. Det her er kun vores egen skyld, siger Espersen, der konstaterer, at der ikke er partier, som har vist interesse i at være i valgforbund med DF og omvendt.

Nu kigger DF frem mod folketingsvalget 5. juni. Her står DF også skidt i målingerne.

I Ritzau Index, som er et vægtet gennemsnit af meningsmålinger, står DF til 11 procent af stemmerne. Ved folketingsvalget 2015 fik DF 21,1 procent af stemmerne.

- Vi må se i øjnene, at det også er en nedgang, vi får der, siger Espersen om folketingsvalget i næste uge.

Men det er to adskilte valg, vurderer Espersen, som tror, at DF har en "bedre platform at stå på" frem mod 5. juni.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce