Annonce
Ringkøbing-Skjern

DF-turismeordfører hilser klart sommerhussvar velkommen

Dennis Flydtkjær (DF) er meget tilfreds med, at sundhedsministeren giver grønt lys til at tage på sommerhusferie, hvis man overholder myndighedernes anbefalinger om afstand og hygiejne. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2019)
Dennis Flydtkjær (DF) er meget tilfreds med, at sundhedsministeren nu siger god for, at danskerne kan tage i sommerhus i påsken.

Ringkøbing-Skjern: Mens det gav anledning til bekymrede miner hos Dansk Folkepartis turismeordfører Dennis Flydtkjær, at statsminister Mette Frederiksen (S) forleden ikke ville forbyde sommerhusferie, men opfordrede folk til at blive hjemme i påsken, så er han glad for, at sundhedsministeren nu giver grønt lys til at tage i sommerhus.

- Både feriehusudlejerne og borgerne har brug for klare svar fra myndighederne i denne tid. Jeg havde derfor bedt erhvervsministeren om at komme med en klar anbefaling. Nu er den kommet fra sundhedsministeren, og det er godt at få den afklaring, siger Dennis Flydtkjær.

Feriehusudlejerne må som bekendt se langt efter de tyske turister på grund af indrejseforbuddet for at undgå cotrona-smittespredning, og derfor var deres mulighed for at redde noget af den tabte omsætning hjem ved at leje ud til danske turister.

Og det er altså i orden, ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S), hvis bare man holder fast i myndighedernes retningslinjer hygiejne og om at holde afstand.

- Jeg kan læse i Dagbladet, at der også er borgere, som er bekymrede for, om folk udefra ikke bare tager smitten med til sommerhusområderne. Jeg forstår godt utrygheden. Men med sundhedsministerens svar, så tyder alt på, at der ikke er en øget smitterisiko, hvis bare man forholder sig som derhjemme, siger han og fortsætter:

- Hvis man tager sin egen bil til sommerhuset, så kommer man jo heller ikke i kontakt med andre mennesker, og man kommer sandsynligvis ud, hvor der er mere plads, end hvis man for eksempel bor midt i Silkeborg, siger Dennis Flydtkjær.

Meldingen er et lille plaster på det gabende økonomiske sår, som corona-virus blandt andet har påført sommerhusbranchen, mener turismeordføreren.

- Godt nok går folk ikke ud og spiser og handler, som når de ellers tager på ferie, men det er bedre end ingenting, siger DF’eren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce