Annonce
Indland

DF vil skærpe profilen og være bedre til at protestere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
DF vil bevæge sig tilbage mod rollen som protestparti, siger Martin Henriksen, som er i spidsen for ny gruppe.

Efter at Dansk Folkeparti led et stort nederlag ved folketingsvalget, skal partiet med Kristian Thulesen Dahl i spidsen indtage en ny rolle.

Fra at være parlamentarisk grundlag for den borgerlige VLAK-regering skal et stækket Dansk Folkeparti nu skærpe politikken og retorikken og i det hele taget i højere grad være et parti, som kan protestere.

Det fortæller forhenværende udlændingeordfører Martin Henriksen, som har mistet sin plads i Folketinget efter partiets elendige valgresultat, hvor mandattallet gik fra 37 til 16.

- Vi skal se på, om der er noget, vi kan gøre bedre. DF er gået fra at være et parti, som folk har set som et protestparti, til at være et parti, som er blevet en del af systemet, siger han.

- Vi skal ikke tilbage til at være et rent protestparti, men vi skal vise, at vi også kan være i stand til at protestere imod den udvikling, som sker i samfundet, så folk forstår det.

Selv om Martin Henriksen ikke længere er folkevalgt politiker, er han sat i spidsen for en gruppe, som skal idéudvikle på Dansk Folkepartis kerneområder.

- Hvis man ser på Dansk Folkepartis principprogram, så handler det jo grundlæggende om at værne om monarkiet, om folkekirken og om familien som en bærende institution i samfundet. Det skal vi være bedre til at understrege, siger Martin Henriksen.

I Dansk Folkeparti er arbejdet med at evaluere valgresultatet med baglandet sat i gang. Om nederlaget direkte skyldes, at partiet ikke har formidlet partiets politik skarpt nok, er for tidligt at sige, mener Henriksen.

Det er hans opfattelse, at det under valgkampen var svært for Dansk Folkeparti at komme igennem til medierne.

- I valgkampen forsøgte vi blandt andet at komme med en kritik af Stram Kurs, fordi de jo ønsker at adskille kirke og stat. Men det var ikke muligt, fordi der blev truffet redaktionelle beslutninger på de forskellige medier, som gjorde, at vi ikke kunne komme ud med det budskab, siger Martin Henriksen.

Spørgsmål: Så I er blevet behandlet anderledes end andre partier?

- Det er svært at sige, men det har i hvert fald været vanskeligere at komme ud med traditionelle DF-synspunkter, siger han.

Den nye gruppes arbejde er allerede gået i gang, og for Martin Henriksen er der tale om et stykke frivilligt, politisk arbejde.

Morten Messerschmidt, Katrine Winkel Holm og et par andre medarbejdere fra Dansk Folkeparti indgår også i gruppen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce