Annonce
forside

DF vil som forsøg lukke for trafik ved diskotek Seven

Læserbrev: Byrådet i Aabenraa har nedsat forskellige udvalg, herunder nogle såkaldte 17-4 udvalg, hvis opgave er være rådgivende til de stående udvalg.

Et af disse 17-4 udvalg er et nyt unge-udvalg, som skal have fokus, at Aabenraa Kommune er et godt sted at være for unge.

På udvalgets sidste møde 15. januar drøftedes udvalget blandt andet det meget omtalte emne, placering af diskoteker i Aabenraa By.

Udvalget besluttede, at der gives mulighed for, at der kan placeres diskoteker i midtbyområdet.

Det er vi i Dansk Folkeparti enige i, men det skal i størst mulige omfang sikres, at det sker uden væsentlige gener for de omkringboende.

Vi er selvfølgelig bekendt med de mange gange nævnte og påtalte ulemper og problemer fra diskotek Seven i Søndergade.

Men spørgsmålet må være, om det er selve diskoteket, der påfører ulemper og problemer, eller om det er diskotekets gæster, der larmer og sviner.

Dette problem må kunne klares med hjælp fra dørmænd og politiet.

Et andet problem for de omkringboende er uden tvivl larm fra kørsel med motorkøretøjer i området til langt ud på natten.

Dette problem foreslår Dansk Folkeparti, at vi løser ved, at området aflukkes for kørsel med de nævnte køretøjer i aften og nattetimerne, i første omgang som en forsøgsordning.

Hvordan denne aflukning skal foregå, skal aftales med politiet, de handlende og beboerne området.

Vi tror på, at denne aflukning i området vil resultere i en stor og tiltrængt fredeliggørelse, så ulemperne fra diskotek Seven vil blive mærkbart reduceret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Y-stole blev stjålet

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce