Annonce
Indland

DF vil stoppe arbejdskraftens frie bevægelighed

Philip Davali/Ritzau Scanpix
DF varsler på pressemøde 29 tiltag mod social dumping. Partiet vil have kontrollen tilbage til Folketinget.

Dansk Folkeparti vil intensivere kampen mod social dumping. Det skal blandt andet ske ved at sætte stop for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Det siger partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod, fredag på et pressemøde ved Christiansborg. Valget til Europa-Parlamentet afholdes søndag.

- Den frie bevægelighed har skabt nogle forskelle og forhold, der har været elendige.

- Som har gjort mennesker fattige og har skabt stor ulighed og bidraget til vrede, siger han.

Dansk Folkeparti lancerer i forbindelse med pressemødet et udspil med 29 tiltag mod social dumping.

Punkt fire handler om arbejdskraftens frie bevægelighed:

- Den frie bevægelighed suspenderes, så al arbejdskraftindvandring skal foretages efter de principper, som Folketinget fastsætter.

- Arbejdskraftens frie bevægelighed skal først gælde, når et medlemsland kommer inden for 15 procentpoint af medianindkomsten i EU, lyder det i udspillet.

Peter Kofod varsler, at Dansk Folkeparti vil fremsætte "en stribe af beslutningsforslag" i Folketinget, der har til formål at få skærpet kontrollen med social dumping.

De seneste år har blandt andet transportbranchen kigget uden for EU for at finde chauffører.

Sidste år kom det frem, at en gruppe filippinske chauffører boede under kummerlige vilkår i en lejr i Padborg, hvor de arbejdede for en dansk vognmandsvirksomhed.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl siger, at partiet vil "have noget magt tilbage til Folketinget i forhold til at styre indvandringen til vores arbejdsmarked".

- Vi vil først sikre, at vi har afsøgt, om der er ledig dansk arbejdskraft, vi kan få i gang.

- Vi vil have sikkerhed for, at det foregår på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce