Annonce
Indland

DF vil straffe folk der deler billeder af dødsulykker

Man skal straffes, hvis man deler billeder fra en dødsulykke på sociale medier. Det mener retsordfører Peter Kofod (DF). (Arkivfoto).

Retten i Sønderborg frifandt torsdag en mand for at dele billeder på Facebook fra ulykke med to dræbte.

Dansk Folkeparti vil ændre reglerne, efter at Retten i Sønderborg har frifundet en mand, der delte billeder af dødsulykke.

Det siger retsordfører Peter Kofod (DF).

- I de tilfælde, hvor andre mennesker er i livsfare, er ved at miste deres liv eller har mistet livet i alvorlige ulykker, så skal man yde førstehjælp.

- Eller man skal hjælpe de mennesker, som gør det. Man skal ikke rende rundt og tage billeder eller optage videofilm og dele det på sociale medier.

- Det er så respektløst, og det gør mig utrolig vred, at folk kan finde på det, siger Kofod.

Han vil nu drøfte reglerne med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Pape udtaler til Ritzau, at han ikke vil kommentere den konkrete sag, da den fortsat kan ankes.

Sagen handler om en 37-årig mand, der torsdag blev frifundet i en sag, hvor han var tiltalt for at dele billeder fra en dødsulykke på Sønderjyske Motorvej 12. marts sidste år.

Ved ulykken blev en bil klemt mellem to lastbiler. To mænd fra Tinglev-området på henholdsvis 70 og 81 år, der sad i bilen, blev dræbt.

Desuden var der flere andre uheld på motorvejen, hvor flere kom til skade.

Manden tog ifølge anklageskriftet billeder af ulykken omkring klokken ni, og omkring klokken 12 delte han dem på Facebook. Han knyttede også en kommentar til billedet:

- Ham i den røde var der ingen livstegn fra overhovedet, skrev den 37-årige.

Dommerne lagde ifølge DR Syd i dommen vægt på, at der ikke er genkendelige personer på billedet.

Mandens advokat har over for DR Syd forklaret, at han ikke mener, at man kan identificere de to dræbte på billedet, som er delt.

Ifølge loven er det strafbart at dele billeder og videoer uberettiget på for eksempel sociale medier som Facebook, hvis der er tale om private forhold.

Paragraffen beskriver videre, at det kan koste en bøde eller fængsel i op til seks måneder at dele billeder, der vedrører en afdød person.

Ifølge Datatilsynet er der tale om en personoplysning, når man skriver om eller deler billeder af en person.

Også selv om man ikke skriver navnet på personen, vil der være tale om en personoplysning, hvis bare én person kan finde ud af, hvem det handler om.

Kofod håber, at sagen ankes til landsretten.

- Så må vi se, hvad landsretten kommer frem til. Men bliver der sat punktum i sagen nu, så skal vi se på reglerne, siger Kofod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce