Annonce
Sport

DHF-formand om challenge-system: Måske må vi fjerne det

Sportxpress/Ritzau Scanpix
Per Bertelsen ønsker ikke at opgive det nye challenge-system allerede, men det kan ske senere i sæsonen.

Det nye challenge-system, der siden begyndelsen af den nye håndboldsæson prøves af i herrernes og kvindernes liga, har fået en hård medfart i de første spillerunder.

Igen i weekenden opstod diskutable situationer, og formanden for Dansk Håndbold Forbund, Per Bertelsen, medgiver i Håndboldmagasinet Overtrådt fra TV Midtvest, at introduktionen har været problematisk.

- Jeg er ikke blind for, at der har været en del grums. Og det ærgrer mig helt vildt. Det skulle jo have tilført noget positivt til dansk håndbold, og hvis det ikke gør det, skal vi måske pille det af igen, siger Per Bertelsen.

Senest skabte challenge-systemet stor debat i herreligakampen lørdag mellem TTH Holstebro og Skjern Håndbold.

Her tog Skjerns assistenttræner, Claus Hansen, en challenge, selv om holdet havde brugt sine tre timeouts. Det gav i stedet straffe til TTH Holstebro, som fik udlignet til kampens slutresultat 22-22.

Men Skjerns forsøg på challenge skulle aldrig have været tilladt i første instans.

Ifølge DHF-formanden har det hele tiden været meningen, at challenge-systemet skal evalueres, og nu kan det godt være, at evalueringen skal fremrykkes lidt.

- Jeg vil ikke være med til at droppe systemet efter så få kampe. Det skal have lidt tid og ro, og så er jeg sikker på, at det nok skal blive godt.

- Men hvis vi har lavet noget, der ikke er godt, så må vi pille det af igen. For det giver ingen mening at køre hele sæsonen igennem med det, hvis det ikke fungerer, understreger Per Bertelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce