Annonce
Sport

DHF forventer VM-overskud på 37 millioner kroner

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Håndboldforbundet har fået kritik for ikke at offentliggøre regnskabet for VM. Nu præsenteres overskuddet.

Det var ikke kun danske guldmedaljer, som Dansk Håndbold Forbund (DHF) fik med fra VM i herrehåndbold, der blev afholdt i Danmark og Tyskland i januar.

Forbundet forventer også et overskud på cirka 37 millioner kroner.

Det skriver DHF i en pressemeddelelse.

Den almennyttige forening DHF Event sender alle pengene til DHF, og ifølge håndboldforbundet skal overskuddet gå til bredde- og amatørprojekter i dansk håndbold.

- Vi er ovenud begejstrede for det gode resultat af VM i herrehåndbold, som forventes at lande over det niveau, vi havde budgetteret med, siger generalsekretær i DHF Morten Stig Christensen.

Torsdag sagde DHF's formand, Per Bertelsen, til Politiken, at forbundet ville offentliggøre regnskabet fra verdensmesterskabet. Det sker, efter at DHF har fået kritik.

DHF afviklede VM-turneringen gennem den almennyttige forening DHF Event. Dermed kunne forbundet opnå momsfritagelse for sine indtægter.

Til gengæld ville overskuddet, som forbundet tidligere har anslået til omkring 30 millioner kroner, være bundet til breddehåndbolden.

- Vi har ikke tidligere gjort brug af at fortælle, hvordan tingene omkring arrangementerne hænger sammen, men det har vi så tænkt os, at vi vil gøre fremover, sagde Per Bertelsen til Politiken.

Meldingen står i kontrast til hans svar i Politiken 23. januar, hvor formanden sagde: "Det samlede regnskab for DHF Event, som er den forening, hvor VM 2019 bliver afviklet, bliver ikke offentliggjort. Vi gør dog det, som vi også har gjort ved mesterskabet i 2014, at vi offentliggør overskuddet fra mesterskabet."

Den melding mødte kritik fra både kulturminister Mette Bock (LA) og formanden for Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce