Annonce
Sport

DHF hasteindkalder til møde om challenge-systemet

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Et ekstraordinært møde onsdag skal afgøre skæbnen for de nye elektroniske tiltag, som danske klubber tester.

De nye, elektroniske tiltag har fået en hård medfart i dansk håndbold, som i denne sæson skulle teste et nyt challenge-system og en elektronisk timeout-knap.

Allerede en måned inde i den nye sæson kan tiltagene få dødsstødet.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) har lørdag hasteindkaldt alle ligaklubber til et møde om situationen.

Det skriver TV2 Sport, der har talt med DHF's formand, Per Bertelsen.

- Vi skal have en åben snak om den situation, vi er havnet i. Alt er i spil. Der er ikke noget, der er helligt i det her.

- Vi skal have fundet en løsning sammen med klubberne, som alle kan acceptere. Længere er den ikke, siger Per Bertelsen.

De nye tiltag har været til stor frustration for spillere og trænere i flere kampe i både herre- og dameligaen.

Senest har Team Esbjerg protesteret til DHFs disciplinærinstans, efter at holdet torsdag tabte med 25-26 til Herning-Ikast i damernes pokalkvartfinale.

Med godt 30 sekunder tilbage af kampen trykkede Esbjerg-træner Jesper Jensen på timeout-knappen, da hans spillere var i boldbesiddelse.

Men da timeout-signalet i hallen var forsinket, nåede Herning-Ikast at erobre bolden, så dommerne vurderede, at timeouten var ugyldig.

Da Herning-Ikast ikke fik noget ud af det næste angreb, var vestjyderne på bolden med få sekunder tilbage, og Jesper Jensen valgte igen at trykke på timeout-knappen.

Ifølge reglerne må trænerne blot tage en enkelt timeout inden for de sidste fem minutter af kampene. Derfor vurderede dommerne, at Herning-Ikast skulle tildeles et straffekast, hvilket blev afgørende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce