Annonce
Kolding

DI efterlyser afklaring om Kolding Havns fremtid: 700 dage i uvished er uanstændigt

Michael Svane (i midten) har flere gange deltaget i diskussionen om Kolding Havns fremtid. Her ses han til et debatmøde sammen med direktør Jesper Hansson fra Svane Shipping og borgmester Jørn Pedersen. Foto: Søren Gylling
Havnevirksomhedernes tålmodighed med byrådet og med havnebestyrelsen er ved at briste, siger DI-branchedirektør, som mener, at "vage drømme om boligbyggeri på kajkanten i Kolding må vige for realisme".
Annonce

Kolding: - 700 dage i uvished er ganske enkelt uanstændigt.

Sådan lyder kritikken fra branchedirektør Michael Svane fra DI Transport, som efterlyser afklaring om Kolding Erhvervshavns fremtid meget hurtigt.

- Efter vores opfattelse er tiden inde til at træffe nogle klare beslutninger om Kolding Havns fremtid og om forlængelse af virksomhedernes lejekontrakter. Fortsat uvished vil være urimeligt og uanstændigt, mener Michael Svane, som betegner brancheorganisationens kritik som "et nødråb" på de 12 havnevirksomheders vegne.

Han henviser til, at det nu er næsten to år siden – i november 2018 - at byrådets gruppeformænd med borgmester Jørn Pedersen (V) i spidsen bekendtgjorde, at erhvervshavnen skulle lukke helt og vige pladsen til fordel for boligbyggeri. Siden smuldrede det politiske forlig om havnelukningen og blev afløst af en hensigtserklæring fra december 2019 om mere by og grønnere havn.

- Havnens virksomheder er nu holdt hen i uvished i mere end 700 dage. Det er urimeligt over for virksomheder, der gennem årtier har ligget på Kolding Havn og skabt aktivitet og arbejdspladser til gavn for Kolding Kommune. Samtidig har det har ikke været muligt at forlænge de lejekontrakter, som er en forudsætning for, at virksomhederne på havnen kan investere i udvidede og nye aktiviteter. Havnevirksomhedernes tålmodighed med byrådet og med havnebestyrelsen er ved at briste, siger Svane, som mener, at "vage drømme om boligbyggeri på kajkanten i Kolding må vige for realisme".


Vi må bare konstatere, at situationen har ændret sig mange gange, siden den første beslutning om havnens fremtid blev taget.

Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem og formand for Kolding Havns bestyrelse


Annonce

Rykker hurtigt

Borgmester Jørn Pedersen (V) påpeger, at udvikling af havnen er "det største byfornyelsesprojekt, som Kolding nogensinde har lavet".

- Og først sagde DI og havnevirksomhederne, at det gik for stærkt. Nu siger de, at det går for langsomt. Men nu glæder vi os til at se havnens udspil, som jeg forventer holder sig indenfor de ganske tydelige politiske retningslinjer, vi har givet. Så skal vi nok rykke hurtigt, siger borgmesteren, som håber, at en havneaftale kan være på plads indenfor et par uger.

Havnens formand Tobias Jørgensen (V) forstår godt, at DI og havnens virksomheder er trætte af ventetiden.

- Vi må bare konstatere, at situationen har ændret sig mange gange, siden den første beslutning om havnens fremtid blev taget, og situationen blev også en anden, da borgmesteren i august kom med meldingen om, at han stopper. Så skulle mange lige trække vejret, siger Tobias Jørgensen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt til Danmark fortæller: Journalist Kasper Løvkvist var øjenvidne til grædende statsminister - hør hans oplæsning her

Esbjerg

3. døgn uden nye smittede: Vadehavsskole er ved at have styr på smitteudbrud

Annonce