Annonce
Indland

DI-formand kræver et progressivt erhvervsliv

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lars-Peter Søbye, der den 13. februar fylder 60 år, kæmper som DI-formand for at få dansk erhvervsliv til at genvinde noget af den tabte tillid i samfundet.

Han er en af Danmarks mest erfarne ingeniører. Og så er han ikke bleg for at sætte ord på erhvervslivets udfordringer - og fejltrin.

Annonce

Lars-Peter Søbye, der torsdag den 13. februar fylder 60 år, har været øverste chef i rådgivningsvirksomheden Cowi siden 2008 og har stået for støt vækst.

Han er uddannet civilingeniør ligesom mange af sine 7300 ansatte og har været i virksomheden stort set hele sin karriere.

Hans kontorstol stod først i Aarhus og siden i Oman i tre år, inden han kom til hovedkvarteret i Lyngby og blev en del af ledelsen.

I 2017 blev Lars-Peter Søbye desuden en slags overhoved for hele dansk erhvervsliv, da han blev udnævnt til formand for Dansk Industri.

Både før, men især efter, har han talt højt om mange af erhvervslivets hovedpiner i pressen.

Ingeniørmangel, problemer med at tiltrække og fastholde internationalt talent samt DI's evige slager om at sænke skatterne har været blandt hans mærkesager.

Men på det seneste har Lars-Peter Søbye også slået på tromme for nogle synspunkter, der ikke traditionelt set har stået øverst hos erhvervslivet.

Dels ønskede Dansk Industri større ambitioner i planerne om at øremærke barsel til mænd.

Dels siger han, at danske erhvervsledere skal gå forrest i kampen om at sætte handling bag ordene på klimaområdet. Endda med ros til Greta Thunberg.

Det mener Lars-Peter Søbye ikke kun for klimaets skyld. Det handler også om at få trukket erhvervslivet tilbage ind i centrum af samfundet.

De seneste års skandaler har nemlig udhulet befolkningens tillid til de store virksomheder, forklarede han for nylig i et interview med Berlingske.

- Den opgave, der ligger i at give en ordentlig klode videre, er virkelig stedet, hvor vi kan steppe op. Hvis vi tager det ansvar på os, tror jeg for det første, at erhvervslivet igen kan blive en stemme, som man lytter til.

- Men jeg tror også, at vi simpelthen kan lave en ny samfundskontrakt, hvor vi løfter samarbejdet på tværs til et helt nyt niveau, sagde Lars-Peter Søbye til avisen.

/ritzau/

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Nordtyskland

Stadig færre søger asyl

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce