Annonce
Esbjerg

DI går ind i havneballade om boliger på Esbjerg Havn

Dansk Industri går ind i drøftelserne om at give mulighed for opførelse af boliger på Dokken og Esbjerg Havn. Arkivfoto: Esbjerg Havn
Dansk Industri finder det bekymrende, når Esbjerg Kommune for tiden drøfter muligheden for at bygge boliger og anden miljøfølsom anvendelse på og i nærheden af Esbjerg Havn. DI har derfor fået udarbejdet et notat med en række principper for den kommunale planlægning på og omkring Esbjerg Havn.

Esbjerg Kommune: Dansk Industri (DI) er åbenbart blevet så alarmeret over, at muligheden for at bygge boliger på og i nærheden af Esbjerg Havn for tiden bliver drøftet, at DI har fået udarbejdet et notat med en række principper for den kommunale planlægning på og omkring Esbjerg Havn.

I notatet understreger DI blandt andet, at Esbjerg Havn er en af de havne, der er så vigtig for Danmark, at det ikke kan overlades til Esbjerg Kommune alene at beslutte, om der skal ske byudvikling på og omkring dem.

Meldingen fra DI kommer få dage før, der skal finde et stormøde sted på Esbjerg Havn, hvor værterne er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), havnedirektør Dennis Jul Pedersen og Erik Jespersen, direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune.

Mødet kommer efter den seneste tids nye oplysninger om planer for opførelse af boliger på henholdsvis Esbjerg Strand og Dokken, og selv om mødet ifølge havnedirektøren også er information og involvering af havnens virksomheder i den fremtidige strategi-proces, kommer punktet om boliger i tilknytning til havnemiljø efter alt at dømme til at fylde en hel del.

Annonce

Sagen kort

  • I forbindelse med at JydskeVestkysten for et par måneder siden kunne fortælle, at Esbjerg Kommune går i gang med at undersøge mulighederne for at opføre boliger på Esbjerg Strands havneø, kom det samtidig frem, at Bjarne Pedersen, Pedersen Gruppen, siden foråret - sammen med Esbjerg Kommune - har været i dialog om et revitaliseret projekt med boliger på Dokken.
  • Pedersen Gruppen, der omkring 2002 lejede det store areal ved den tidligere DFDS-passagerterminal af havnen på en hundredårig lejekontrakt, har arbejdet på at udvikle området på dokhalvøen lige siden.
  • Esbjerg Byråd vedtog i 2003 det gældende plangrundlag for Dokken. Hermed blev området taget ud af havnen og praktisk talt gjort til en del af bymidten. I lokalplanen fremgår, at der ikke må etableres boliger på Dokken. I dag rummer området en del kontordomiciler.
  • I 2015 præsenterede Pedersen Gruppen et nyt projekt med boliger i et højhusbyggeri, men det mødte modstand på både havnen og i Plan & Miljøudvalget.
  • Det har imidlertid vist sig, at en passus i lejekontrakten mellem Esbjerg Havn og Pedersen Gruppen om, at der ikke må etableres beboelse på Dokken, er streget ud, og dermed er den restriktion fra udlejers side væk.

Investering uden risiko

I notatet kalder DI det "bekymrende", at muligheden drøftes og slår samtidig fast, at alene selve drøftelsen har givet anledning til, at havnevirksomheder stopper med at investere.

"Det er ikke alene bekymrende for Esbjerg Havn. Det er bekymrende for dansk erhvervsliv og for Danmark", skriver DI, der samtidig påpeger, at de flere end 200 virksomheder og 10.000 arbejdspladser på en havn som Esbjerg Havn blandt andet er afhængige af "en stabil kommunal planlægning", så virksomhederne kan investere og foretage deres aktiviteter uden risiko for miljøkonflikter.

DI påpeger endvidere, at havnen er af national betydning og at både Esbjerg og dansk erhvervsliv har brug for Esbjerg Havn og dens virksomheder.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) påpeger, at DI for såvidt undervurderer Esbjerg Havns betydning:

- Esbjerg Havn er en havn af ikke bare national, men international vigtighed, og Esbjerg Kommune har selvfølgelig fokus på at sikre havnen, herunder at de, der først etablerede sig i området, har deres retssikkerhed og udviklingsmuligheder i behold. Derudover er det vigtigt for Esbjerg Kommune - og dermed også Esbjerg Byråd - at byen kan udvikle sig, og at vi har attraktive boligmuligheder nok.

- Derfor undersøger vi naturligvis også grundigt, om det overhovedet er en mulighed med boliger, men det har hele tiden stået klart, at hvis undersøgelserne viser, at boliger er uforenelige med de virksomheder, der driver deres butik, så kan det bare ikke lade sig gøre, siger borgmesteren.

Konstruktivt bidrag

Det er tanken, at de af DI udarbejdede principper for den kommunale planlægningen på og omkring Esbjerg Havn,også tænkes anvendt i forbindelse med lignende sager i andre danske havne.

- Når vi går ind i denne sag, er det, fordi vi fra tid til anden har været involveret i sager om havne og havnevirksomheder og boligbyggerier, og det har givet os en vis erfaring i, hvordan den situation kan ende, og derfor satte vi os for at komme med et konstruktiv bidrag, begrunder Michael Svane, branchedirektør i DI Transport og fortsætter:

- Vi vil meget gerne bidrage til at få en proces, der ikke kæntrer, men også sikrer, at virksomhederne på havnen og de aktiviteter, som de afspejler, kan fortsætte – under skyldig hensyn til, at man i Esbjerg også ønsker at gøre noget ved boligmarkedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce