Annonce
Erhverv

DI-topchef: 2020’erne bliver klimaets årti

Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Pr-foto

Nedtællingen til 2020 er begyndt. Om få dage fejrer vi ikke bare et nyt år, men begyndelsen på et helt nyt årti. Når vi passerer midnat, og bragene fra nytårsraketterne spreder sig over Danmark, vil startskuddet til en ny nedtælling lyde. Fra på onsdag har vi nemlig kun 10 år til at omstille vores samfund og indfri vores ambitiøse klimamål for 2030.

Danmark skal i løbet af de næste år bevise, at det faktisk er muligt for samfundet at reducere vores CO2-udledning - uden at det koster konkurrencekraft og dermed økonomisk vækst og arbejdspladser. Det er nødvendigt for at få flere lande med på den grønne bølge. For intet land kan løse klimaudfordringerne alene.

2019 var et begivenhedsrigt år, der for mig især vil blive husket som et år, hvor Danmark på tværs af politiske skel og sektorer stod sammen om nye, historiske klimatiltag. I foråret og sommeren havde vi valg til Europa-Parlamentet og til Folketinget, hvor klimaet stod højt på vælgernes dagsorden. I september lancerede DI en 2030-plan med 150 konkrete tiltag, der anviser retningen for, hvordan regeringen kan nå sit mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Få måneder senere fik Danmark sin første klimalov. I EU har man også lanceret en grøn plan og vedtaget et mål om et klimaneutralt EU i 2050.

Gode idéer, visioner og planer er der rigeligt af. I 2020 og i løbet af de næste 10 år skal vi levere på de gode hensigter. Det er altså ikke nok bare at tale om, hvordan vi bekæmper klimaforandringer. Vi skal også handle.

Jeg oplever en stor vilje i virksomhederne til at tage et medansvar for opgaven. Til februar vil industrien efter længere tids tilløb fremlægge resultaterne af arbejdet i de 13 sektorinddelte klimapartnerskaber, som regeringen præsenterede med erhvervslivet i november. Branche for branche arbejder man på højtryk for at sætte et solidt grønt aftryk - politikere og virksomheder i fællesskab.

Når det gælder energieffektivisering, cirkulær økonomi og bedre brug af Jordens ressourcer, så ved vi, at vi kan gøre meget. Men udfordringen kræver også nye, innovative løsninger - mange, som slet ikke er opfundet endnu. Derfor skal der afsættes flere penge til forskning og udvikling. Fremtidens vækst og arbejdspladser afhænger af innovation.

Den grønne omstilling kommer til at koste, men den behøver ikke at udløse et stort underskud på virksomhedernes bundlinje eller i statskassen. Hvis vi som samfund griber opgaven rigtigt an, så vil der opstå nye forretningsmuligheder for danske virksomheder og Danmark. Også i et globalt perspektiv.

Vi kan godt være stolte af vores danske virksomheder, der er verdensmestre i at udvikle klimateknologier. Hvis de skal beholde den grønne førertrøje, så skal vi værne og forbedre virksomhedernes konkurrencekraft.

Mange lande har ligesom Danmark ambitiøse klimamål. Det er ikke mange år siden, at 193 lande forpligtede sig til Parisaftalen, som vi også har 10 år til at realisere. Men der er stadig alt for mange, der primært forsyner sig med kul i stedet for grøn energi. Danske virksomheder har løsninger, der kan ændre den udvikling. Prisen på bæredygtig energi skal ned, så den globale efterspørgsel kan stige.

Om 10 år vil en ny generation træde ud på arbejdsmarkedet. Den generation vil bestemme retningen for Danmark ved de kommende folketingsvalg og europaparlamentsvalg. Vi skylder den næste generation at træffe kloge og rigtige beslutninger i dag, der gavner klimaet og miljøet. Lad os gøre det til et langvarigt nytårsforsæt, som vi hjælper hinanden med at indfri.

Annonce
Den grønne omstilling kommer til at koste, men den behøver ikke at udløse et stort underskud på virksomhedernes bundlinje eller i statskassen, mener DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Foto: Ina Fassbender/AFP
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce