Annonce
Kolding

Diabetikere får deres eget golfhold i Stenderup

Motion er vigtigt - også for diabetikere. Nu kan de teste golf som motionsform gratis i to måneder. Privatfoto

Stenderup: En masse motion, frisk luft, nye bekendtskaber og et gratis to-måneders introduktionsforløb. Det er, hvad Birkemose Golf Club og diabetesforeningen i Kolding tilbyder diabetikere og deres pårørende, når de åbner dørene op for et "Golf og Diabetes"-hold tirsdag 27. august kl. 12.

- Som patientforening er det vigtigt, at vi har nogle aktiviteter, hvor vores medlemmer selv kan gøre noget for deres fysiske velvære. Her tror jeg, golf er en rigtig god sport, for man får rørt sig en masse og får et socialt samvær med andre, siger formanden for den lokale diabetesforening i Kolding, John Arne Sørensen.

Projektleder for "Bevæg Dig for Livet" i Kolding Kommune, Anette Hvidtfeldt, hilser samarbejdet velkommen.

- For at vi som kommune skal lykkes med Bevæg Dig for Livet-visionen om at få flere borgere ind i vores lokale idrætsforeninger, har vi behov for, at foreningerne bakker op med gode initiativer. Samarbejdet mellem Birkemose Golf Club og diabetesforeningen i Kolding er et rigtig godt eksempel, siger hun i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce