Annonce
Sport

DIF-direktør efter voldsdom: Sportens system fungerer fint

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Betinget fængselsdom overrasker ikke DIF, men direktør mener, at den vil være en øjenåbner for andre.

Danmarks Idrætsforbunds (DIF) direktør, Morten Mølholm Hansen, faldt ikke ned af stolen, da ishockeyspilleren Kristian Jensen fredag blev idømt 20 dages betinget fængsel.

Ifølge Mølholm er dommen på linje med, hvad han tidligere har set af sager fra sportsverdenen, som domstole har behandlet. Derfor mener han heller ikke, at den giver anledning til ændringer i DIF.

- Vores vurdering er, at sagen er usædvanlig, men ikke enestående. Principielt rykker den ikke ved idrættens eget disciplinærsystem, hvor langt de fleste sager fra idræt stadig skal afgøres, og det er et system, der virker godt, og som vi er godt tilfredse med, siger han.

Kristian Jensen fra klubben Frederikshavn White Hawks kom under en kamp 20. september i klammeri med Odense Bulldogs Lucas Bjerre Rasmussen.

Sidstnævnte fik et knytnæveslag i hovedet, mens han lå på isen uden hjelm. Han fik hjernerystelse, kraniebrud i højre tinding, bøjede ribben, blodsprængning i højre øje og et blåt venstre øje.

Af Danmarks Ishockey Unions disciplinærudvalg blev Kristian Jensen idømt karantæne frem til 1. december, svarende til 17 kampe. Ishockeyunionen hører under DIF.

DIF tager afstand fra episoden. Og forbundet mener da også, at nogle sager er så langt fra sportens egne rammer, at domstole skal kunne tage dem op.

- I forhold til den retspraksis, der har været tidligere, lægger dommen sig i fin forlængelse. Den er ikke overraskende eller enestående. Men for dem, der ikke har været opmærksom på den retspraksis, vil den nok være en øjenåbner.

- Selvfølgelig er der ting, der går ud over, hvad man kan henvise til, der foregår inden for idrættens egne rammer. Vi skal selvfølgelig respektere og anerkende, at domstolene kan tage dem op, siger Morten Mølholm.

Kristian Jensen og hans forsvarer har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes til Vestre Landsret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

EfB

EfB lejer svensk forsvarsspiller i Malmö

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];