Annonce
Sport

DIF samler danmarksmesterskaber i samme uge

Pedro Ugarte/Ritzau Scanpix
Danmarksmesterskaberne i en række forskellige idrætsgrene skal afvikles i den samme uge fra 2021.

I stedet for at afvikle DM i atletik i én weekend, DM i cykling i den næste og DM i rulleskøjteløb i en tredje samler Danmarks Idrætsforbund (DIF) danmarksmesterskaberne i en række idrætsgrene i samme uge.

Det skriver forbundet i en pressemeddelelse.

Første gang bliver i 2021. Ambitionen er blandt andet at tiltrække flere tilskuere, forklarer Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF.

- Uden at forklejne nogen har vi flere mindre idrætter, som har svært ved både at tiltrække tilskuere og medier, når de afvikler DM.

- Ved at samle en række danmarksmesterskaber ét sted og afvikle det hele i et tætpakket program skaber vi pludselig et attraktivt medieprodukt.

- Vi gør det samtidig attraktivt at overvære som tilskuer, når man om formiddagen for eksempel kan se højdespring og hækkeløb i atletik, om eftermiddagen enkeltstart i landevejscykling og om aftenen beachvolley – måske på den samme entrébillet, siger han i pressemeddelelsen.

DIF har hentet inspiration til DM-ugen i Sverige og Norge, hvor man allerede har samlet de nationale mesterskaber for mindre idrætsgrene i den samme uge.

- Måske bliver DM-ugen ligefrem værd at rejse efter som tilskuer. Det er i hvert fald, hvad vi ser, at der er sket i Sverige og Norge, som har afholdt SM-veckan og NM-veka i flere år, siger Mølholm.

Aalborg har vist interesse for at være værtsby, og Aalborg Kommune har underskrevet en hensigtserklæring med DIF om at afvikle den første DM-uge, der finder sted i uge 25 i 2021.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce