Annonce
Tønder

Digegreve forventer at blive Rømøs mest uskældte mand

600 meter af Havnebydiget er så skrøbelige, at digegreven er bekymret for endnu en vinter uden reparation og forstærkning. Diget vil efter alt at dømme blive spærret for både fodgængere og cyklister for at skåne kronen mod yderligere nedslidning. Foto: Uwe Iwersen

Forstærkningen af Havnebydiget på Rømø er udsat til næste år. Det får digegreve Magnus Skak Jensen og hans bestyrelse til at frygte for sikkerheden og samtidig formentlig at lukke diget for al færdsel.

HAVNEBY: - Regeringen har netop igangsat et tværministrielt udredningsarbejde inden for kystbeskyttelsesområdet. Vi kan derfor først tag stilling til jeres henvendelse i efteråret 2017.

Sådan lyder beskeden fra Kystinspektoratet til Tønder Kommune og digelaget for Havnebydiget på Rømø. Beskeden betyder, at den planlagte forstærkning af diget syd for Havneby må udsættes til næste år.

- Det kan jeg ikke være tilfreds med. Det betyder, at vi må leve endnu en hel vinter med et svagt dige, og det betyder også, at vi for at skåne digekronen formentlig må spærre af for både fodgængere og cyklister. Det er der mange, der bliver meget, meget kede af, og det er bestemt ikke noget, digelaget og jeg bliver populære på, vurderer digegreve og formand for digelaget i Havneby, Magnus Skak Jensen.

Annonce

Jeg har haft kontakt til Kystinspektoratet og fået at vide, at jeg nok ikke skulle regne med at få refunderet pengene, hvis vi bare gik igang.

Henrik Frandsen (V), borgmester, Tønder Kommune

Sagen

Den tidligere udgifts-fordelingsnøgle til kystsikring mellem stat, amt og kommune/digelag gik ud på, at staten bidrog med 3/6, amtet med 2/6, mens kommunen/digelaget tog sig af den sidste sjettedel.

Efter amternes nedlæggelse ved kommunalreformen 2006/2007 er der trods flere tilløb fra Tønder Kommunes side ikke opnået en aftale om en ny fordeling.

Havnebydiget er to kilometer langt. 1,4 km blev forstærket i 1993. På de resterende 600 meter skal diget rettes op og forhøjes med 25 cm til kote 5,15 m. Det sker med baggrund i en forventet havvandspejlsstigning på 25 cm frem mod 2050.

Digelaget har fået udarbejdet et projekt til 1,4 mio. kr. Jvf. den tidligere fordelingsnøgle har Tønder Kommune frigivet 210.000 kr. til projektet.

Hvem skal betale?

Digelaget har ellers et godkendt forstærkningsprojekt til 1,4 mio. kr. klar. Problemet er, at finanseringen ikke er på plads. Magnus Skak Jensen har tidligere sagt, at han ikke kan tage ansvaret for endnu et vinterhalvår med et skrøbeligt dige, og at et forstærkningsarbejde senest skulle gå i gang omkring 1. april.

Hvis økonomien på det tidspunkt ikke var afklaret, ville digelaget optage et lån og lægge pengene ud i forventning om en senere tilbagebetaling.

- Jeg har haft kontakt til Kystinspektoratet og fået at vide, at jeg nok ikke skulle regne med at få refunderet pengene, hvis vi bare gik igang. Så det gør vi så nok ikke, siger digegreven.

Projektet

Havnebydiget er to kilometer langt. 1,4 km blev forstærket i 1993. For de resterende 600 meter har digelaget fået udarbejdet et projekt til 1,4 mio. kr., og med den tidligere fordelingsnøgle som rettesnor har Tønder Kommune frigivet 210.000 kr. til projektet.

Den henvendelse fra Tønder Kommune, som Kystinspektoratet ifølge brevet fra 13. marts først tager stilling til i efteråret, drejer sig om statens medfinansering af projektet. Kommunen og digelaget foreslår, at staten betaler femsjettedele af de anslåede udgifter svarende til knap 1,2 mio. kr., mens kommunen og digelaget tager sig af resten.

Politiker på besøg

Digeproblematikken er et af de emner, der skal diskuteres, når otte folketingspolitikere valgt i Syddanmark på invitation af Tønders borgmester Henrik Frandsen mandag besøger Rømø.

- Jeg har en forventning om, at vi får skabt en bedre klarhed hos de lokale politikere, og at de så bærer sagen til Christiansborg, siger Henrik Frandsen.

Andre emner på mødet er etablering af en heliport på Rømø, placering af nye arbejdspladser hos Skat i Tønder og en orientering om at store Tøndermarsk-initiativ.

De otte politikere, der har takket ja til invitationen, er Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti, Henrik Dahl, Liberal Alliance, Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet, Carl Holst, Venstre, Karen J. Klint, Socialdemokratiet, Jesper Petersen, Socialdemokratiet, Troels Ravn, Socialdemokratiet, og Hans Chr. Schmidt, Venstre.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce