Annonce
Tønder

Digesikkerhed: MF'ere lover at se på historisk problematik

Digegreve Magnus Skak Jensen (i forgrunden) orienterede de ni folketingspolitikere om den uafklarede situation på Havnebydiget. Til højre ses Anni Mathiesen og Carl Holst (begge S). Til venstre er det borgmester Henrik Frandsen, og er i midt se bl.a. Benny Engelbrecht, Jesper Petersen (begge S), og Karina Adsbøl. Foto: Poul F. Skøtt

Digelaget kan ikke komme i gang med en nødvendig forstærkning af Havnebydiget. Situationen er uholdbar, erkender den kreds af syd- og sønderjyske Folketingspolitikere, der lover hurtig handling, men ikke nødvendigvis en hurtig løsning.

HAVNEBY: Socialdemokrat Jesper Petersen smagte for første gang en østers.

Men det var ikke eneste nyt, der kom frem, da ni syd- og sønderjyske Folketingsmedlemmer mandag var på studietur på Rømø. Naturvejleder Iver Gram, Møgeltønder, underholdt med for mange helt ny viden af Vadehavets natur- og fugleliv. Og mens en gruppe knortegæs lagde an til landing på forlandet, fik flere politikere åbnet øjnene for den problematik, der ikke mindst optager digegreve Magnus Skak Jensen og hans bestyrelse.

Digelaget har et godkendt og meget nødvendigt forstærknkngsprojekt klar, men hvordan udgiften på 1,4 mio. kr. skal fordeles mellem digelag, kommunen og staten, er uafklaret. Problematikken er et hængeparti fra kommunalreformen, og den uafklarede situation gør, at omkring 500 husstande på Rømøs sydspids efter alt at dømme må leve endnu en vinter med et skrøbeligt dige.

- Vi skal igang omkring 1. april, ellers er det for sent. Arbejdet tager kun godt en måned, men efterfølgende skal der gro græs, så diget er klar til efteråret, forklarede Magnus Skak Jensen.

Kystinspektoratet meddelte for to uger siden, at det først til efteråret vil tage konkret stilling til udgiftsfordelingen.

Annonce

Alene det, at hele ni Folketingspolitikere, altså fem procent af hele Folketinget, har tager imod vores invitation, er meget positiv. Den interesse er vi meget glade for.

Henrik Frandsen (V), borgmester, Tønder Kommune
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt

Intet konkret

At situationen er, som den er, kom tydeligvis bag på flere af de fremmødte politikere. Tidligere trafikminister Hans Chr. Schmidt (V) kender til sagen fra sin tid som trafikminister, og kaldte det "totalt ubegribeligt" at sagen endnu ikke var afklaret. Jesper Petersen (S) sagde, at han havde forstået, at situationen er uholdbar, og der var behov for en hurtig afklaring.

- Det er problematisk at vente til efteråret, sagde han.

Tilsagn om en hurtig løsning fik borgmester Henrik Frandsen og hans stab af embedsmænd under det efterfølgende pressemøde, der foregik på det skrøbelig dige, ikke.

- Vi forhandler ikke for åben skærm, som Karen Klindt (S) sagde.

Henrik Frandsen var alligevel godt tilfreds.

- Jeg hørte, at politikerne ikke lovede noget konkret, men de gav udtryk for, at de godt kunne se, at det hastede, lød borgmesterens konlusion.

Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt

En god dag

Han var i det hele taget godt tilfreds med dagens forløb.

- Alene det, at hele ni Folketingspolitikere, altså fem procent af hele Folketinget, har taget imod vores invitation, er meget positiv. Den interesse er vi meget glade for.

På kommunens vegne benyttede borgmesteren lejligheden til at vise områdets natur-herligheder frem, orientere om det ambitiøse Tøndermarsk-initiativ, fortælle om, at der er plads til nye Skat-arbejdspladser i Tønder, og vise Rømøs udviklingspotentiale, bl.a. med hensyn til etablering af en heliport på havnen.

- Her har vi brug for en hånd, så udviklingen går i den rigtige retning. Jeg håber I vil være med til at presse på de rigtige steder, sagde borgmesteren, og nikkede i retning af sine ni gæster.

De lovede ikke noget, men havde lyttet interesseret under hele turen.

- Så det var en god dag, sagde Henrik Frandsen.

Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Politikere kigger på havnebydiget på RømøFoto: Poul F.Skøtt
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce