Annonce
Haderslev

Digitale stoppesteder i hele Sønderjylland

De digitale informationstavler taler via Rejseplanen sammen med bussernes GPS-systemer. PR-foto
Annonce

Sønderjylland: 117 digitale informationstavler er dukket op ved de Syd- og Sønderjyske stoppesteder siden efteråret 2018. De er købt af Sydtrafik og Region Syddanmark, og de er nu nomineret til en pris ved Passagerpulsen.

De digitale informationstavler taler via Rejseplanen sammen med bussernes GPS-systemer, og de kan derfor fortælle ventende passagerer nøjagtigt, hvornår den næste bus ankommer til stoppestedet.

- Det giver bedre oplevelse for passagererne, at de hele tiden ved, hvor længe man skal vente, fortæller Jette Lauridsen, afdelingschef for Kunde og Marked i Sydtrafik.

Hun fortsætter:

- Mange af skærmene giver os derudover mulighed for at udsende trafikinfo, der gælder specifikt for det stoppested.

Forbrugerrådet Tænks afdeling for kollektiv trafik – Passagerpulsen – uddeler hvert år priser til de trafikselskaber, som gør noget ekstra for deres kunder. Sydtrafik er nomineret med to forskellige tiltag, udover informationstavlerne er det korrespondancesikring, der sikrer, at kunden kan komme videre over i næste bus selv ved forsinkelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce