Annonce
Tønder

Din gennemsnitslige lokalpolitiker: Han er en 52-årig mand og hedder Allan - eller Leif

Blandt de netop valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer er der to gange Allan og to gange Leif. Arkivfoto: Kurt Gabs.
Der er fortsat flest mænd blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Tønder. Men ved valget er der kommet tre kandidater ind under 30 år, hvilket er med til at hive gennemsnitsalderen med.

Opdateret: Procentandelen af kvinder i kommunalbestyrelsen er rettet fra 40 til de korrekte 29 procent.

TØNDER KOMMUNE: Hvis du er en af de 31 personer, der i tirsdag blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune, så siger statistikken, at du er en midaldrende mand, der tilhører blå blok.

I det nye byråd er der valgt ni kvinder og 22 mænd til at besidde de 31 pladser i byrådssalen. Det vil sige, at 29 procent af kommunalbestyrelsen er kvinde, en smule under landsgennemsnittet, hvor lige knapt 36 procent er kvinder.

Annonce

Sammenligner man med valget i 2017, så er der ingen forskel i antallet af kvinder, der er blevet valgt ind. Dog har der i løbet af perioden været udskiftninger, da først Mathilde Ziefeldt (SF) og Daisy Dahl (TL) udtrådte af byrådet, og begge blev erstattet af mænd.

Blevet tre år yngre

Kønsfordelingen har altså ikke ændret sig siden det seneste valg, men det har alderen på kandidaterne. For mens kommunalbestyrelsesmedlemmerne ved valget i 2017 i gennemsnit var 54,6 år, så er gennemsnitsalderen faldet med tre år til 51,6.

Det sker på trods af at cirka halvdelen af det nye byråd er gengangere fra sidste periode, der dermed er blevet fire år ældre. Til at trække den anden vej er særligt kommunalbestyrelsens - og Danmarks - yngste medlem Carl Thier Ørting Jørgensen (BL) på 18 år. Samlet har det nye byråd tre medlemmer under 30 år.

Byrådets ældste medlem er Harald Christensen på 67 år.

Det gjorde vi

Vi sammenligner alderen på de nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer med den nuværende kommunalbestyrelses alder, da de blev valgt ind ved valget i 2017.

Aldrene er i de fleste tilfælde hentet fra DR's kandidattest, hvor kandidaterne selv har skullet angive deres alder. Resten er indhentet ved at kontakte politikerne. Det nuværende medlem fra Enhedslisten, Holger Petersen, er som den eneste ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Derfor er han ikke regnet med i gennemsnitsalderen på kandidater valgt i 2017.

Annonce

Svært at ændre opfattelsen

At den gennemsnitlige lokalpolitiker er en midaldrende mand, er ikke nogen ny tendens -hverken i Tønder eller på landsplan. Selvom kvinderne gennem årene med små skridt er blevet bedre repræsenteret, og i år har fået det største antal borgmesterposter nogensinde, så er langt de fleste lokalpolitikere mænd i den beskrevne aldersgruppe.

Kommunalforsker Ulrik Kjær har tidligere på året beskrevet det således i en artikel i Danske Kommuner.

- Hvis der i meget lang tid primært har været mænd – og midaldrende mænd – i politik, så er der rigtig mange, der har en opfattelse af, hvordan en kommunalpolitiker ser ud, og at det er en midaldrende mand. Det betyder, at dem, der ikke er midaldrende mænd, måske støder ind i nogle barrierer både hos dem selv, dem, der skal opstille dem, og dem, der skal stemme på dem, sagde han.

Annonce
Tønder For abonnenter

Politiet kommer: Nu er lokalerne til ny nærpolitistation fundet

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Politi indfører nattelivszone for dømte personer i Kolding: Se hvor de ikke må vise sig

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Varde

Politiet beder om hjælp: 84-årig mand forsvundet fra plejehjem

Aabenraa

I weekenden protesterer hundredvis af bilentusiaster i gaderne: Politiet forventer trafikale problemer

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Tønder

Ny politiekspedition åbner i Skærbæk

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Skoleelever hjemsendes fra og med 15. december

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Erhverv For abonnenter

Tre venner fra 3.g bag nyt iværksætterfirma: Vil skrotte karkluden og sæbe til rengøring

Sønderborg

Socialdemokratiet har fordelt deres roller i det nye byråd

Annonce