Annonce
Haderslev

Din Isenkræmmer bliver til Kop & Kande

Dorthe og Jørgen Huusmann ser frem til, at Din Isenkræmmer pr. 1. januar bliver til en Kop & Kande. De mener, at byen mangler en Kop & Kande. Foto: Stine Hygum

Fra den 1. januar er der ikke længere Din Isenkræmmer i byen. Butikken bliver til en Kop & Kande.

HADERSLEV: Den 1. januar 2019 er det slut med Din Isenkræmmer i Haderslev. I stedet får byen en Kop & Kande.

Beslutningen om at blive til en Kop & Kande tog Dorthe og Jørgen Huusmann allerede i foråret, men det tager et halvt år at skifte kæde - og dermed bliver butikken til en Kop & Kande pr 1. januar.

- Nu har vi også lige et julesalg, siger Dorthe Huusmann.

Hun understreger, at det ikke får nogle konsekvenser for kunderne, at Din Isenkræmmer efter nytår bliver til en Kop & Kande.

- Alt kan byttes efter jul, man kan også bruge gavekort og tilgodebeviser og vi vil også tage imod reklamationer. Vi står ved det - det er stadig os - der er bare et nyt navn.

Større udvalg

- Vi gør det her for kundernes skyld. Der er nogle varer, som vi ikke kan få ind, når vi er en Din Isenkræmmer, men som vi kan få som Kop & Kande. Det er eksempelvis Royal Copenhagen og Georg Jensen. Det kan kunder have svært ved at forstå, at vi ikke har - og vi synes også selv, at det mangler i sortimentet, siger Jørgen Huusmann.

Men det bliver der altså lavet om på ved årsskiftet.

- Haderslev mangler en isenkræmmer, der har alle de ting. Vi har mange trofaste kunder som vi i dag må henvise videre til andre, siger Dorthe Huusmann.

Det håber parret at sætte en stopper for med kædeskiftet til Kop & Kande.

- Kop & Kande er stærke på køkkenting - det har vi også altid været. De er, som os, også gode på stel og gavedelen. Derudover har de et fornuftigt udvalg i el-artikler, siger Jørgen Huusmann og fortsætter:

- Kunderne skal ikke tro, at de mister deres isenkræmmer. Batterier og bøjler er lige så vigtige for os som et Royal Copenhagen krus.

- Vi er stadig selvejende, siger Dorthe Huusmann.

- Der er ikke noget af det, som vi har nu, som vi ikke vil kunne få fat i fremover, siger Jørgen Huusmann.

De ser det også som en fordel, at de med skiftet til Kop & Kande bliver markedsført bredere - og at de kan tilbyde deres kunder, at de kan komme med i kundeklubben.

Faktisk oplever de allerede nu, at kunder tror, at de er en Kop & Kande:

- Det sker, at der kommer nogle for at bytte noget - fordi de tror, at vi er en Kop & Kande. Selvom vi ikke har været det, så har vi hjulpet kunderne i det omfang vi kunne, siger Dorthe Huusmann.

Annonce

Ikke fra dag til dag

Skiftet til Kop & Kande går i gang den 1. januar - og butikken bliver i de nuværende lokaler, som Dorthe og Jørgen Huusmann er meget glade for at være i.

Jørgen Huusmann regner ikke med, at det bliver nødvendigt at lukke butikken i overgangen til at den bliver en Kop & Kande:

- Vi har også en offentlig passage igennem butikken. Men jeg forventer, at vi er færdige med butikken og klar til en åbningsfest til februar.

Parret overtog butikken i 2002, hvor den hed Super Kram. I de seneste ti år har den været Din Isenkræmmer:

- Det har været ti gode år, men med de lange briller på, så er Kop & Kande det rigtige for os, slår Jørgen Huusmann fast.

Annonce
Navne For abonnenter

Borgmesteren med de rappe replikker fik tak: Mange mødte op for sige farvel til Geil

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se video med unges opråb: Send ikke vores ven i døden

Esbjerg For abonnenter

Manglen på dagplejere er tæt på at være i konflikt med reglerne: Så mange har kommunen ansat siden september

Livsstil

Havemandens julebord kan ikke overdrives: Jul og stearinlys går hånd i hånd for Claus Dalby

Aabenraa

Fik 10-årig til at blotte sig og røre ved sig selv: Politiet fandt enorm mængde børneporno hos dømt 72-årig

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Erhverv For abonnenter

Ramt af aflysninger: Corona barberer antallet af kuverter til firmajulefrokoster ned fra 1200 til 200

Haderslev

Millionerne ruller ind med ny aftale: Nu kan Aarø få penge til nye boliger

Haderslev

Fumlebilist blev effektivt stoppet: 71-årig mand tog en bilists nøgler i et vejkryds

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Aabenraa

85-årig spøgelsesbilist mister bilen: Kørte forkert og foretog U-vending på motorvejen

Esbjerg For abonnenter

Efter opfordringer til test: Kæmpelange corona-køer får esbjergenserne til at rase

Esbjerg

Se billederne: Danmarks hyggeligste juleby vækkede den hæse mand med skægget

Annonce