Grindsted/Billund: Er du bilist, så kan der lørdag være brug for en smule tålmodighed. Stjernetour - et stort cykelløb - er nemlig tilbage uden nogen form for coronabegrænsninger, og det betyder, at der kan være enkelte steder omkring Grindsted og Billund, hvor trafikken reguleres af hjemmeværnet, mens rytterne skal passere. Arrangørerne håber derfor på forståelse.
Stjernetouren afvikles igen i år fra torvet ved Sydbank i Grindsted. Start- og målområdet er i Jernbanegade, af praktiske årsager. Ifølge Stjernetours hjemmesiden er der 753 tilmeldte. Første start fra Torvet er klokken 8.00.
Der er samtidig markedsdag i Grindsteds midtby.