Annonce
Esbjerg

Direktør: Det er bussen der er børnenes base

Direktør Jørn Henriksen (tv) sammen med Claus D. Jensen, der er pædagogisk leder med ansvar for blandt andet bussen Grønærten. Billedet er taget inde i bussen, der er komplet indrettet med autostole som sæder, et lille køkken, legetøj, hylder til børnenes tøj og toilet. Se flere billeder af bussen på jv.dk. Foto: Mai M. Christensen

Jørn Henriksen, direktør for Børn og Kultur, understreger, at det er selve bussen Grønærten, som er udebørnenes base. Han er begejstret for kongstanken bag bussen og ærgerlig over, at Sønderhedevej betyder så meget for forældrene.

ESBJERG: Esbjerg Kommune var fremme i skoene, da man for omkring 20 år siden begyndte at lade nogle børnehavebørn tilbringe hele dagen i naturen. Der var pionerånd over projektet, og andre kommuner kiggede med, og også i dag slår direktør for Børn og Kultur, Jørn Henriksen, fast, at han er meget stor tilhænger af konceptet.

Når Esbjerg Kommune har valgt at lukke den lille skovoase på Sønderhedevej 27, er det derfor ikke for at sætte en stopper for naturbørnene. De skal fortsat være i naturen dagen lang, mener han:

- Der er opstået en stor misforståelse, hvor mange er begyndt at opfatte Sønderhedevej 27 som et sted, hvor børnene har en base. Det er rigtigt, at de ofte er taget derud, fordi de kan lave varme der om vinteren, og der er læ. Men det er altså bussen, der er basen, og den kan køre mange andre steder hen end til Sønderhedevej 27.

Men der står jo i jeres pdf på nettet, at Sønderhedevej er det faste sted hele vinteren igennem? Og både dagtilbudschefen, udvalgsformanden og lederen af Galaksen beskriver, at man "fandt ud af, at det blev brugt som en base og så ville have ført tilsyn, som var det en base". Desuden bruges ordet "udflytterbase" i tilsynsrapporterne fra i år. Så opfattes stedet vel som en base?

- Jeg kan godt se, at der rent tilsynsmæssigt har været usikkerhed, og at der er opstået forvirring. Men det er helt sikkert, at Sønderhedevej ikke er nogen base, og vi får det heller aldrig godkendt som en base. Det er en vældig misforståelse.

Annonce

Marbækgård er skønt

Men hvis så ikke Sønderhedevej 27 er en base, hvorfor skulle det så lukkes så hurtigt? Det blev jo netop lukket, ud fra at det skulle fungere som base, og dermed ikke levede op til de sikkerhedsmæssige krav. Hvis bussen er basen, må der jo gerne være primitivt på Sønderhedevej?

- Bussen kunne i princippet godt stadig være kørt ud til Sønderhedevej, ligesom den kan køre andre steder hen. Vi har så bare valgt at sige, at nu stopper vi derude, fordi det skal sælges.

Men det skal først sælges i 2020, og forældrene vil gerne benytte stedet indtil da.

- Jeg synes, forældrene skal prøve at se, hvor dejligt der er på Marbækgård i stedet. Det er et skønt sted, hvor vi laver alle de sikkerhedsmæssige ting, forældrene beder os om. Selv om jeg dybest set ikke mener, der burde være hegn og så videre. Vi er jo i naturen, og pædagogerne skal passe på børnene. Der er jo heller ikke hegn ned til en strand.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce