Annonce
Haderslev

Direktør efter otte hjemvisninger: Vi er aldrig glade for den slags

Marie Skødt (S) er ny formand for Haderslev Byråds socialudvalg. Hun forklarer, at forvaltningen er meget opmærksom på ankesagerne på børnehandicapområdet. Vi er ikke ude på at skabe en nul-fejl. Det er et meget komplekst område. Arkivfoto: Jacob Schultz
Haderslev Kommune begik otte gange fejl eller glemte noget i sagsbehandlingen af børnehandicapsager. Det fremgår af de seneste tal fra Danmarkskortet fra Social- og Indenrigsministeriet.
Annonce

44 procent af de klagesager, som Ankestyrelsen behandlede på børnehandicapområdet i 2019 er blevet ændret eller sendt tilbage til ny behandling i Haderslev Kommune.

Det fremgår af det seneste Danmarkskort fra Social- og Indenrigsministeriet.

Bag procenterne fremgår de nøgne tal dog også. I alt 18 sager ud af i alt 385 kommunale afgørelser blev anket til Ankestyrelsen. Heraf blev otte - svarende til de 44 procent - sendt retur til kommunen, fordi Ankestyrelsen vurderede, at de enten skulle ændres eller ophæves (fem tilfælde) - eller fordi Ankestyrelsen i tre tilfælde bad kommunen om at genbehandle ansøgningen.

- Vi er ikke glade for hjemvisninger. For det er tegn på, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok, siger direktør Charlotte Veilskov fra Børn og Kulturservice ved Haderslev Kommune.

Direktøren understreger, at det først og sidst handler om, at borgerne skal have tillid til, at kommunen behandler ansøgninger om eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et handicappet barn ordentligt:


Vi skal hele tiden huske, at vi har at gøre med mennesker, der er i en svær situation og at hele lovgivningen desuden er meget kompleks. Derfor handler det om at se på, om der er et mønster, eller om der sker systemfejl.

Marie Skødt (S), formand for Haderslev Byråds socialudvalg.


- Men det er også vigtigt at huske proportionerne. De hjemsendte og ændrede sager er otte ud af i alt 385, der blev afgjort det år.

Haderslev Kommune er hverken værre eller bedre end andre kommuner. På særlige bestemmelser på børnehandicapområdet var omgørelsesprocenten i 2019 på landsplan 51 procent. De nyeste tal viser, at Ankestyrelsen mellem den 1. maj 2019 og 1. maj 2020 på børnehandicapomrpdet har behandlet 16 klager med ni klager fordelt på merudgifter og syv klager over tabt arbejdsfortjenester. Disse klager har resulteret i ti stadfæstelser og seks hjemvisninger.

Marie Skødt (S), der er formand for Haderslev Byråds socialudvalg slår fast, at der fra politisk side ikke er et krav om nul fejl.

- Men vi skal hele tiden huske, at vi har at gøre med mennesker, der er i en svær situation og at hele lovgivningen desuden er meget kompleks. Derfor handler det om at se, om der er et mønster, eller om der sker systemfejl, siger hun.

Annonce

Tabt arbejdsfortjeneste

JydskeVestkysten har haft mulighed for anonymiseret at få indsigt i de otte sager, som Ankestyrelsen har bedt kommunen om at ændre eller genbehandle. I langt de fleste tilfælde handler det om uenigheder i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste for én eller flere forældre i forbindelse med pasningen af et barn med handicap eller medudgifter i forbindelse med et barn med særlige behov. Det kan være, at et timeantal er blevet nedsat, eller at der ikke er taget højde for, at et barn eksempelvis har en sygdom, som forværrer dets handicap eller barnets psykiske tilstand og dermed kræver mere pasning - eller flere hjælpemidler. I alle tilfælde skal alle aspekter af en sag indgå i kommunens afgørelse. Hvis det ikke sker bliver sagen hjemvist til ny behandling.

Hvad betyder det?

Ankestyrelsens afgørelser opdeles i:

Afvisninger: Ankestyrelsen afviser at behandle klagen, hvis klagefristen ikke overholdes.

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Hjemvisning: Sagen hjemvises til kommunen til fornyet behandling. Der kan være tale om alvorlige fejl eller at sagen mangler at blive yderligere belyst.

Ændring: Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse.

Pålæg: Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at tage en sag op med henblik på at få afdækket om et barn/ung har behov for hjælp.

- Derfor gør vi os rigtig mange anstrengelser for at lære af disse hjemvisninger, siger Charlotte Veilskov, der betegner ventetiden i afgørelserne som én af de største udfordringer for både borgere og kommuner.

- Vi ville gerne have, at det gik noget hurtigere. Typisk skal borgerne vente mellem fire til fem måneder og af og til helt op til otte måneder. Det skaber et limbo, der ikke er sundt, siger direktøren.

Annonce

Skærpet opmærksomhed

En revisionsbemærkning i 2017 har ført til en øget opmærksomhed på hjemvisningerne. Alle hjemvisninger bliver i dag sendt til de faglige ledere og efterfølgende taget op på personalemøder. Her bliver hver sag vendt for at finde ud af, hvad der gik galt - og hvad man kan gøre for fremover at undgå fejl.

- Ikke mindst, hvordan vi kommer videre med familierne, siger Charlotte Veilskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Søs Egelind Gæster Schweizerhalle

Annonce