Annonce
Erhverv

Direktør efterlyste hænder - og så væltede ansøgningerne ind: Nu hyrer frysehuse på livet løs

Der er stor travlhed på Agri-Norcolds frysehus i Padborg. Foto: Claus Thorsted
Midt i december gjorde direktøren for Agri-Norcold opmærksom på, at virksomheden havde akut mangel på arbejdskraft. Ansøgningerne væltede ind.

Padborg: - Vi havde på ingen måde forventet så stor opmærksomhed, men det er kun positivt, og vi er i fuld gang med at ansætte folk.

Midt i december sidste år sendte Agri-Norcold en pressemeddelelse ud, hvor budskabet var, at virksomheden havde akut mangel på arbejdskraft på frysehusene i Padborg, Hobro, Vejen og Kolding. Omtalen fik en effekt, som den administrerende direktør for Agri-Norcold ikke i sine vildeste drømme havde forestillet sig.

- Vi nåede op på over 300 ansøgninger, og det har vi aldrig prøvet før, siger Jan Nielsen.

Det var både truckførere og lagerarbejdere, som virksomheden efterlyste, og en del er allerede blevet ansat.

- Vi har på nuværende tidspunkt ansat omkring 20 nye medarbejdere, og vi er slet ikke færdige, siger Jan Nielsen.

- Vi er meget taknemmelige for de mange ansøgninger, som alle bliver behandlet med respekt, og min HR-chef har i den grad sved på panden, fortsætter han.

Annonce
Vi har på nuværende tidspunkt ansat omkring 20 nye medarbejdere, og vi er slet ikke færdige.

Jan Nielsen, adm. direktør hos Agri-Norcold

Vejen frem

Agri-Norcold beskæftiger omkring 400 medarbejdere, og baggrunden for, at virksomheden har manglet masser af hænder, skal findes i Kina. En stor efterspørgsel på grisekød til Kina har siden sommeren sidste år nemlig betydet, at endnu mere kød skal fryses, så det kan sendes til Kina.

Den store efterspørgsel skyldes, at Kina er hårdt ramt af svinepest, og det har vendt op og ned på hverdagen på frysehusene. Hvor mange medarbejdere Agri-Norcold derfor har brug for, kan kun fremtiden vise.

- Det afhænger meget af situationen i Kina, siger Jan Nielsen.

I forbindelse med omtalen af Agri-Norcolds mangel på arbejdskraft har flere borgere undret sig over, at virksomheden ikke har henvendt sig til jobcentrene i de forskellige byer. Det har Agri-Norcold helt bevidst ikke valgt at gøre.

- Vi har valgt at gøre det uden om jobcentrene for at prøve noget nyt. Vi har ikke noget negativt at sige om de forskellige jobcentre, men det var simpelthen for at prøve noget nyt, siger Jan Nielsen.

Den strategi har den administrerende direktør ikke fortrudt.

- Med den store respons vi har fået, kunne det godt tyde på, at det også er den vej vi vil gå fremover, siger Jan Nielsen.

Agri-Norcold

Agri-Norcold indfryser fødevarer, håndterer frostvarer og står for lagring af fødevarer i Danmark.

Virksomheden har 13 frostvareterminaler med tilsammen en million kubikmeter frostlagre og 270.000 pallepladser.

Agri-Norcold har hovedkontor i Hobro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce