Annonce
Esbjerg

Direktør for Sydvestjyske Museer modtager hæderslegat

Direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, udførte et stort arbejde omkring tilblivelsen af Ribes Jacob A. Riis Museum, hvor blandt andre prinsesse Benedikte var med til indvielsen, og det er blandt andet derfor, han nu har modtaget et hæderslegat. Arkivfoto: Niels Husted
Direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming, har modtaget hæderslegat fra Elli og Peter Ove Christensens Fond for hans store arbejde inden for museumsverdenen, og særligt for at omsætte visioner til virkelighed med Ribes nye Jacob A. Riis Museum.

Ribe: For sin rolle i udviklingen af Sydvestjyske Museer og for sin indsats for museumsverdenen med en evne til at omsætte store visioner til virkelighed, har direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, modtaget et hæderslegat på 50.000 kr. fra Elli og Peter Ove Christensens Fond.

Og det var en overrasket museumsdirektør, der for en måned siden modtog en besked om, at han var indstillet, og han får det store beløb for sin indsats med blandt andet åbningen af Ribes nye Jacob A. Riis Museum og arbejdet med byens nye heksemuseum, HEX, der åbner i 2020.

- Jeg ved ikke, hvem der har indstillet mig, men jeg er selvfølgelig meget glad for og beæret over skulderklappet, siger Flemming Just.

Annonce

I Riis' fodspor

Professoren i samtidshistorie ved Syddansk Universitet har siden 2011 stået i spidsen for Sydvestjyske Museer, og han har siden 2017 også været formand for Organisationen Danske Museer (ODM). Som baggrund for legatet lyder det blandt andet, at Sydvestjyske Museer har gennemgået en markant udvikling med mange nye initiativer, en række fusioner og en stærk forsknings- og formidlingsindsats, og det er netop inden for museumsområdet, at Flemming Just har tænkt sig at bruge en del af pengene fra legatet.

- Jeg vil meget gerne udbygge arbejdet med Jacob A. Riis, og vil gerne køre i hans fodspor i USA for at finde mere materiale om ham, blandt andet ved at besøge den landsby i Massachusetts, hvor han boede i en årrække, siger Flemming Just.

Elli og Peter Ove Christensens Fond blev oprettet i 1984 og uddeler legater til vanskeligt stillede, studielegater samt ind i mellem særlige hæderslegater, og fondsbestyrelsen består af arkitekt og musiker Morten Langebæk, kampagneleder Loa Bendix og teaterchef Steen Stig Lommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce