Annonce
Tønder

Direktør for Vækstråd Tønder stopper med kort varsel

Direktør for Vækstråd Tønder, Lene Grønning, har efter godt et halvt år valgt at opsige sin stilling per 15. marts. Hun blev hentet til Tønder fra Dubai og startede i sin nuværende stilling den 1. august 2018. Arkivfoto: Niklas Majgaard

Direktøren for Vækstråd Tønder, Lene Grønning, har valgt at sige sin stilling op. Hun blev hentet til Tønder fra Dubai med jobstart i Tønder den 1. august.

TØNDER: Direktør for Vækstråd Tønder, Lene Grønning, har opsagt sin stilling med virkning fra den 15. marts. Det skriver Tønder Kommune i en udsendt pressemeddelelse.

Lene Grønning blev hentet til Tønder fra Dubai og startede i den nystartede stilling som direktør i vækstrådet den 1. august sidste år - dermed nåede hun at besidde posten i godt et halvt år.

I meddelelsen fra Tønder Kommune tilskrives opsigelsen en ny lov, der er trådt i kraft fra nytår. Samtidig har en ny lov om dansk turisme og VisitDenmark set dagens lys.

Lovændringerne betyder, at der på landsplan er kommet en ny måde at organisere erhvervsfremmeområdet og turismeområdet på, og det er de lovændringer, der har fået direktøren til at opsige sin stilling, skriver Tønder Kommune.

- Med den nye lov er der sket mange ændringer i forhold til de opgaver jeg gik ind til, da jeg sagde ja til at blive direktør for Vækstråd Tønder. Den nye struktur afspejler ikke mine kompetencer, og derfor har jeg valgt at søge nye udfordringer. Beklageligvis betyder det, at jeg forlader Tønder Kommune samt de mange gode mennesker, som jeg har lært at kende via mit arbejde i den tid jeg boet og arbejdet i Tønder, siger Lene Grønning, i pressemeddelelsen.

Annonce

Hun har kompetencerne, men de kompetencer har man fra Tønder Kommunes side valgt ikke at benytte sig af. Og det er jeg meget ked af.

Martin Iversen, fmd. for Rømø-Tønder Turistforening og næstformand i Vækstråd Tønder

Held og lykke

Borgmester Henrik Frandsen (V) beklager Lene Grønnings beslutning om at fratræde.

- Jeg vil gerne sige Lene Grønning mange tak for den tid, hun har siddet i spidsen for Vækstråd Tønder. Med hendes afgang mister vi en stor kompetence. Men jeg vil ønske hende held og lykke fremover, ønsker Henrik Frandsen.

På erhvervsområdet indebærer lovændringen, at det tidligere Væksthus i region syd nedlægges og erstattes af to nye tværkommunale erhvervshuse - et i Odense og et i Vojens.

De nye erhvervshuse får i den nye struktur et tæt samarbejde med Tønder Erhvervsråd, som får til opgave at stå for den lokale erhvervsservice, mens det fremover bliver erhvervshusenes rolle at stå for den specialiserede vejledning.

På turismeområdet betyder lovændringen, at turismefremmeindsatsen samles i færre destinationsselskaber. Målet er, at der fremover skal være omkring 15-20 destinationsselskaber mod de nuværende omkring 80 selskaber i Danmark.

Kompetent direktør

Formanden for Rømø-Tønder Turistforening og næstformand i Vækstråd Tønder, Martin Iversen, begræder Lene Grønnings afgang.

- Hun har kompetencerne, men de kompetencer har man fra Tønder Kommunes side valgt ikke at benytte sig af. Og det er jeg meget ked af, siger Martin Iversen, der har et positivt indtryk af den afgående direktør, som han betegner som "meget kompetent".

Tønder Kommune er sammen med Esbjerg og Fanø kommuner kommet med en hensigtserklæring om i fællesskab at undersøge mulighederne for at danne et destinationsselskab, der får ansvar for den overordnede markedsføring af Vadehavet som særlig turistdestination.

Lene Grønnings opsigelse giver anledning til, at vækstrådet nu vil sætte sig sammen og finde ud af, hvad der skal ske fremadrettet, ligesom Erhvervsrådet skal se på, om der skal ansættes ny direktør, tilføjer kommunen i meddelelsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce