Annonce
Kolding

Direktør forpassede chancen for at købe drømmehus og så det i boligprogram: Det var som af få en kniv i hjertet

I årevis havde Flemming Paasch kigget på huset på Drejensvej, beundret det i smug og langsomt forelsket sig. Foto: Søren Gylling
I dag bor Easyfood-direktør Flemming Paasch og familien i drømmehuset på Drejensvej 20. Men i første omgang blev huset solgt for næsen af dem. Det kan du om læse her i 20. afsnit af julekalenderen.

Kolding: Huset på Drejensvej 20 er ikke bare et hus.

For Flemming Paasch er det meget mere end det. I årevis havde han kigget på det, beundret det i smug og langsomt forelsket sig fuldstændigt i det. Men huset med nummer 20 var tæt på at ende som ulykkelig kærlighed for den administrerende direktør i Easyfood.

- Jeg husker tydeligt, da jeg for flere år siden opdagede ejendommen. Vi boede tæt på, og jeg gik tit ture på Drejensvej med min kone Kirsten. Hver gang stoppede jeg ved nummer 20 og tænkte, at det kunne være et fantastisk sted at bo. Kirsebærtræet midt på gårdspladsen, det smukke gamle hovedhus og den tilhørende hvide staldbygning, fortæller Flemming Paasch.

Forelskelsen voksede, jo flere gange Flemming Paasch var forbi landejendommen de kommende år.

- En dag opdagede jeg så ved et tilfælde, at huset var sat til salg. Kirsten var ikke begejstret, for hun ville hellere flytte til et mindre hus i byen. Derfor gik der et par måneder, før jeg fik overtalt hende til at se det - og så var huset solgt, siger Flemming Paasch.

Skuffelsen var markant. Chancen for at blive ejer af drømmeboligen var forpasset, og ærgrelsen blev ikke mindre af, at ejendommen kom med i TV2-programmet "Blændende boliger". Her kunne Flemming Paasch se, hvad han var gået glip af.

- Det var som af få en kniv i hjertet at se det program.

Imens begyndte familien at kigge efter hus i Kolding. Men under to år efter kom huset på Drejensvej 20 til salg igen.

- Denne gang var jeg slet ikke i tvivl, og jeg fik hurtigt planlagt, hvordan jeg skulle overtale familien. Min kone kunne få urtehaven i den 600 kvadratmeter store have, og mine to døtre kunne få hele overetagen. Det virkede, siger Flemming Paasch.

Ikke kun familien var solgt. Det var Drejensvej 20 også lynhurtigt. Flemming Paasch og familien slog til efter første fremvisning. Og det var naturligvis ikke kun familien, der 'kunne få noget'. Selv fik Flemming Paasch en opvarmet garage med plads til sin store passion - biler og motorcykler.

- Det var det, jeg faldt for. Nu kunne jeg endelig arbejde med mine biler året rundt uden at fryse om vinteren. Men stuehuset er også lige mig. Jeg elsker gamle huse, og her er der tænkt over alle detaljer. Det er et hus med sjæl.

Dermed tegner alt til, at Flemming Paasch´ forelskelse i Drejensvej 20 kan ende med kærlighed af slags, der varer evigt.

Annonce

En dag opdagede jeg så ved et tilfælde, at huset var sat til salg. Kirsten var ikke begejstret, for hun ville hellere flytte til et mindre hus i byen. Derfor gik der et par måneder, før jeg fik overtalt hende til at se det - og så var huset solgt.

Flemming Paash

Julekalender

24 historier om 24 tal.

Nogle tal betyder mere for nogle end for andre. Det er tanken bag dette års julekalender, hvor kendte koldingensere hver dag frem til juleaften fortæller en historie med udgangspunkt i dagens kalendertal.

Flemming Paasch, Easyfood. Foto: Søren Gylling
Flemming Paasch, Easyfood. Foto: Søren Gylling
Flemming Paasch, Easyfood. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Indland

Endnu en heftig vejr-weekend: Kraftig blæst og høj vandstand i vente

Annonce