Annonce
Indland

Direktør: Forstokket teater bidrager til unges sexkrænkelser

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Dansk teater hænger fast i et totalt forældet kvindesyn, som er nødt til at stoppe, mener teaterchef.

Dansk teater hænger fast i gamle, klassiske teaterforestillinger med et fuldstændigt forstokket syn på kvinder, og hvor mænd er nogle, der bare kan tage for sig af retterne.

Det mener teaterdirektør Jon Stephensen fra Aveny-T på Frederiksberg.

Teatret har i denne uge premiere på forestillingen "Klædt af". Den bygger på den såkaldte Umbrella-sag, hvor over 1000 unge blev sigtet for deling af en video med seksuelt indhold med mindreårige.

Men teatrene bærer ifølge Jon Stephensen også et ansvar for, at unge kan finde på at filme seksuelle situationer og dele dem mod de medvirkendes ønske.

- I min optik går der en lige linje mellem måden, som kvinder fremstilles på i mange klassiske forestillinger, og så de krænkelser, piger udsættes for på nettet, siger Jon Stephensen.

Han mener, at teatret er nødt til nu at gribe i egen barm i stedet for kvindernes.

- Jeg så for nylig "Skatteøen" med min datter på Folketeatret, hvor kvinder enten er prostituerede eller nogle, du bare kan tage på brysterne eller klapse i røven.

- Det er helt horribelt at sende den slags afsted i 2019 til børn og unge, siger han.

Jon Stephensen peger på, at teater i langt større grad end andre kunstarter lever af at spille klassikere, mens film, litteratur og musik har flyttet sig.

- Musikken skriver nye sange og litteraturen nye bøger. Men teatret er bundet op på en klassikerarv med totalt forældede kønsroller, som slet ikke harmonerer med virkeligheden.

- I de klassiske forestillinger, som genopføres igen og igen, skal kvinder være ærbare og vente på den rette - ellers bliver de hængt ud - mens mænd kan omgive sig med alle de kvinder, de har lyst til.

- Don Juan, Holberg og Shakespeare. Mens andre kunstarter har rykket sig, så står teatret stenhamrende ubevægeligt, siger han.

Som teaterdirektør mener han, at teatrene er nødt til at kigge indad.

- Når "Skatteøen" spilles fuldstændig uredigeret i 2019, så giver det teatret et kæmpeproblem.

- Vi er kulturbærere og bærer derved med til det bål, hvor unge mænd bare tror, man kan dele piger på nettet. Der har teatret i hvert fald ikke bidraget til at stoppe det kvindesyn, siger Jon Stephensen.

"Klædt af" har premiere 21. november og vises også ved en række skoleforestillinger. Det er planen, at den senere skal på turné rundt i landet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sønderjyske siger farvel til spillertrio

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce