Annonce
Esbjerg

Direktør fra Statens Museum for Kunst er ny i Ribe Kunstmuseums bestyrelse

Direktøren for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, er nyt medlem af bestyrelsen på Ribe Kunstmuseum. PR-foto
Museumsdirektør på Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, er indtrådt i bestyrelsen på Ribe Kunstmuseum. Bogh afløser forhenværende formand for Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, som efter eget ønske er udtrådt af bestyrelsen på Ribe Kunstmuseum.
Annonce

Ribe: Det er en eftertragtet personlighed i den danske kunst- og kulturverden, der netop har indvilget i at indtræde i bestyrelsen på Ribe Kunstmuseum.

Efter eget ønske er fhv. formand for Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, udtrådt af bestyrelsen. Nørregård-Nielsen var medlem i fem år, udpeget til bestyrelsen af Ribe Kunstforening, og som nyt medlem er museumsdirektør på Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, indtrådt i bestyrelsen på Ribe Kunstmuseum.

- På museet er vi meget glade for, at Mikkel Bogh har indvilget i at indtræde i bestyrelsen. Som direktør for Statens Museum for Kunst, kan Mikkel Bogh være bindeleddet til det kunsthistoriske miljø og netværk i hovedstaden. Det er af afgørende betydning for Ribe Kunstmuseum, at vi kan være en del af dette miljø. Mikkel Bogh vil desuden være en kompetent sparringspartner for museet og dets direktør. Vi er derfor meget glade for, at kunstforeningen har udpeget netop Mikkel Bogh til den ledige bestyrelsesplads, siger formand for Ribe Kunstmuseum, Jens Henriksen.

At Ribe Kunstmuseum har været i stand til at indgå et samarbejde med Mikkel Bogh vidner samtidig om den anseelse, Ribe Kunstmuseum har i både ind- og udland, og derfor glæder det direktør på Ribe Kunstmuseum, Dagmar Warming, at Mikkel Bogh har sagt ja tak til bestyrelsesposten.

- Jeg er meget glad for, at museet med Mikkel Bogh i bestyrelsen kan fortsætte et århundrede gammelt samarbejde mellem landets hovedmuseum og Ribe Kunstmuseum. Jeg ser det som en fremtidssikring af museet, at Mikkel Bogh vil påtage sig denne bestyrelsespost, og glæder mig meget til samarbejdet om at bevare og udvikle dette museum, hvis samling både er vigtig i lokale og nationale sammenhænge, siger Dagmar Warming.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce