Annonce
Erhverv

Direktør: Ny tidsplan for Metro-åbning er realistisk

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Henrik Plougmann Olesen har svært ved at få øje på, hvad der skulle kunne forhindre åbningen af Cityringen.

Der skal ske noget fuldstændigt uforudset, hvis ikke det nyeste skud på Metro-stammen i København, Cityringen, åbner i september.

Det vurderer Henrik Plougmann Olesen, der er administrerende direktør for Metroselskabet, som tirsdag endegyldigt måtte konstatere, at københavnerne ikke som planlagt kan tage den nye Metro i brug i juli.

- Vi mener, at vi har lavet en realistisk tidsplan. Den er lavet i samarbejde med de to hovedentreprenører og myndighederne, der skal give de krævede godkendelser.

- Vi har taget hinanden i ed på det her, men det forudsætter selvfølgelig, at aftalerne bliver holdt, siger direktøren.

Han kunne allerede i april konstatere, at hovedentreprenøren CMT ikke nåede en aftalt milepæl for, hvornår arbejdet skulle være færdigt.

Det drejer sig blandt andet om ventilation, lysinstallationer og brandalarmer, der ikke er blevet gennemtestet. Og når de ikke er det, kan man ikke få de nødvendige sikkerhedsgodkendelser.

- Forsinkelsen smitter af på en af de andre entreprenørers arbejde, fordi de ikke kan komme i gang til aftalt tid.

- Det er vi kontraktligt forpligtet til at betale for, men vi kan til gengæld gøre et krav gældende over for dem, der har udløst kædereaktionen.

- Den proces er imidlertid udskudt, så den ikke forsinker selve åbningen, siger Henrik Plougmann Olesen, der ærgrer sig over at måtte rykke tidsplanen endnu engang.

Første gang, det skete, var tilbage i 2014, hvor støjklager betød, at arbejdet med tunnelboringerne måtte stoppes flere gange.

- Jeg ville da allerhelst have kunnet fortælle, at vi kunne åbne før tid. Men vi sørger for at lære af det her og tager den viden med til de kommende metrobyggerier i Sydhavn og Nordhavn, siger han.

I juni vil Metroselskabet melde den præcise åbningsdato ud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce