Annonce
Billund

Direktør om Kirkbi-milliarder: - Lego har altid førsteprioritet

Kjeld Kirk Kristiansen (th.), sønnen Thomas Kirk Kristiansen og resten af Lego-familien tjente 12,7 milliarder kroner i deres selskab Kirkbi A/S i 2017. PR-arkivfoto: Lego

Indtægten fra Lego faldt, mens indtægten fra andre selskaber steg, viser regnskabet fra Kirk Kristiansen-familiens selskab Kirkbi.

Billund: Milliarderne strømmer fortsat ind i Lego-familiens pengetank - selskabet Kirkbi A/S.

Regnskabet for 2017, som blev offentliggjort torsdag morgen, viste således et overskud på 12,7 milliarder kroner efter skat.

Det er ifølge administrerende direktør Søren Thorup Sørensen tilfredsstillende.

Overskuddet er dog faldet i forhold til 2016, som bød på et overskud på 13,3 milliarder kroner. Faldet skyldes primært tilbagegangen sidste år for Lego, som er Kirkbis suverænt største indtægtskilde.

En højere indtjening fra Kirkbis andre indtægtskilder i blandt andet vindmølleparker og andre selskaber, aktier og ejendomme opvejer dog en del af faldet i indtjeningen fra Lego. Selvom Kirkbis andre aktiviteter er i vækst modsat Lego, kommer det ikke på tale at nedprioritere Lego, lyder det fra direktøren.

- Lego tjente 10 milliarder før skat sidste år. Lego tjener derfor faktisk mere end det investeringsbehov, Lego har, så Kirkbi får stadig et ganske betydeligt udbytte, som vi kan investere i enten vedvarende energi eller investeringsporteføljen, men prioriteten vil altid være, at Lego skal have alle de investeringer, som Lego vurderer, der er behov for, siger Søren Thorup Sørensen.

Annonce

Nøgletal fra regnskabet

Nølgetal fra Kirkbi A/S' årsregnskab. Tal fra sidste års regnskab i parentes.Resultat efter skat: 12,7 milliarder kroner (13,3 mia.).

Egenkapital: 76,3 milliarder kroner (66,4 mia.).

Investeringsporteføjle: 54 milliarder kroner (44 mia.).

Antal ansatte: 144 (118)

Kirkbi har hovedkvarter i Billund, men har også ansatte i København og i Schweiz.

Altid på udkig efter selskaber

De senere års store overskud fra Lego har Kirkbi gennem årene blandt andet investeret i selskaber som Falck, og i løbet af det seneste år har man også øget ejerandelene i ISS A/S og Nilfisk A/S. Senest har Kirkbi netop købt knap halvdelen af den svenske gulv- og møbelproducent Välinge. Overskuddet fra den slags investeringer steg sidste år fra tre til fire milliarder, og den slags vil man se mere af, lyder det fra direktøren.

- Vi har en investeringsporteføjle på over 50 milliarder, og derfor er vi hele tiden på udkig efter gode, nye investeringer i selskaber. Pengene sover ikke, de er på arbejde i aktier og obligationer, men vores bestyrelse og ejerfamilie har ønske om, at pengene kommer ud i rigtige virksomheder eller ejendomme, så det er vores fokus, siger Søren Thorup Sørensen.

Kirkbi ejer også en del af engelsk Merlin Entertainment, som driver Legoland-parkerne verden over.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce