Annonce
Sydjylland

Direktør om Tolke Danmark: Vi var tvunget til at handle

Økonomidirektør i Region Syddanmark Morten Sehested Kristensen, er allerede nu bekymret for det samarbejde, regionen har startet med Tolke Danmark. Foto: Region Syddanmark.

Region Syddanmark overvejer at ophæve aftalen med Tolke Danmark. Det er selvom samarbejdet begyndte dagen forinden, onsdag den 1. februar. Økonomidirektør forklarer, at Tolke Danmark ikke lever op til kontrakten.

Kun halvanden døgn efter Region Syddanmark har begyndt samarbejdet med Tolke Danmark, meldte regionen ud, at den overvejer at ophæve kontrakten. Det sker på baggrund af, at tolke er udeblevet og ikke har overholdt aftaler, forklarer økonomidirektør i Region Syddanmark, Mogens Sehested Kristensen.

Hvad er der sket fra onsdag morgen til torsdag eftermiddag?Det startede med leveringen den 1. februar. Det er fra det tidspunkt, vi kan se, om man (Tolke Danmark red.) lever op til, at det hele faktisk fungerer. Vi får rigtig mange henvendelser fra vores sygehuse, da de mærker, at det ikke fungerer. Det er så derfor, at vi har reageret med det samme.

Hvad har de meldt ind, der ikke fungerer?De har meldt ind, at der er mange tilfælde, hvor de ikke har fået bekræftelse på de bestillinger på tolkning, som man har fremsendt.Så har vi også nogle eksempler på, at der har været udeblivelser på bestilt og bekræftet tolkning. Det er jo skidt for både patienten, sygehuset og for lægepraksis.

Kunne noget være gjort anderledes i indkøringsperioden fra november og frem til den 1. februar?Nu skal vi i det hele taget have overblik over, hvad det er, der svigter her. Vi skal have en dialog med vores leverandør og finde ud af, hvad det er der sker. Bliver man i stand til at levere? Hvis det ikke sker, kan vi jo blive nødt til at opsige aftalen.

Var der andre ting, I kunne have gjort anderledes?Før vi ved, hvad det egentlig er for problemer, det handler om, så er det rigtig svært at se på, hvad der kunne være gjort anderledes.

Regionen politianmeldte Tolke Danmark i 2010. På baggrund af det, har I så ikke haft mulighed for at vælge anderledes?Det har vi ikke. Udbudsreglerne siger at det kan man ikke.De ting som var problemstillingen dengang, er helt andre forhold end de leveringsproblemer vi har i dag. Man kan ikke udelukke dem i forhold til at disse ting ligger så lang tid tilbage, og det har vi heller ikke nogen hensigt om. Vi følger jo reglerne.

Der står, det var det tilbud med det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Hvilke parametre er kvaliteten blevet målt på?Jeg tror, at der er 24 mindstekrav på kvalitet og levering, man skal leve op til.Så er der også ti derudover, som er det, der indgår i en vurdering, hvor man konkurrerer om at levere den bedste kvalitet.

Har I nogle konkrete tal på hvor mange udeblivelser, der har været?Jeg havde en tilbagemelding torsdag på, at der havde været fire udeblivelser.

I overvejer jo at ophæve aftalen, så hvad er status nu?Status er, at vi har henvendt os til tolkeleverandøren med vores bekymringer omkring leveringssikkerheden. Det venter vi så på en tilbagemelding på.

Så I er ikke nærmere at ophæve aftalen?Aftalen står stadig. Leverandøren skal have mulighed for at bringe tingene i orden.

Giver I dem nogen frist for det?Senest på tirsdag skal vi i hvert fald have en tilbagemelding på, at tingene går i den rigtige retning.

I kan bruge andre leverandører, inden aftalen med den forhenværende levenradør er ophævet - Hvad indebærer det?Jamen hvis man står med et problem og har brug for en tolk allerede i dag, så skal man jo henvende sig til en af de andre leverandører.

Så I har allerede benyttet jer af andre leverandører?Det er jeg sikker på, at vi har.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce