Annonce
Navne

Direktør på sygehus siger op: Mads Koch Hansen vil starte egen virksomhed

Mads Koch Hansen stopper i jobbet som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt. Pressefoto: Sygehus Lillebælt
Mads Koch Hansen, der siden 2015 har været lægelig direktør på Sygehus Lillebælt, har sagt op for at starte egen konsulentvirksomhed.

Regionalt: Den 51-årige lægelige direktør på Sygehus Lillebælt, Mads Koch Hansen, har sagt sin stilling op per 30. juni 2020. Baggrunden er, at han ønsker at etablere sin egen konsulentvirksomhed, hvor han eksempelvis tilbyder coaching i ledelse og konsulentydelser om sundhedsplanlægning.

Det kan være rådgivning inden for sundhedssektoren i kommuner, regioner og sygehusvæsnet samt karrierevejledning af læger i ledende stillinger.

Det er en karrierevej, som direktøren længe har drømt om.

- Så har jeg i efteråret tænkt meget over det, og jeg vil gerne være herre i eget hus. Så må jeg se, om jeg kan få en tilværelse ud af det. Skal det være, så skal det være nu, og jeg synes, at sygehuset er i så god gænge, at det ikke ramler uden mig, siger Mads Koch Hansen, som vil bruge sine erfaringer fra blandt andet fem år som lægelig direktør på sygehuset samt formand for Lægeforeningen.

Annonce

Leder i sygevæsenet

Mads Koch Hansen uddannede sig som læge med speciale i anæstesiologi fra Aarhus Universitet og var afdelingslæge på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg fra 2005 til 2008. Siden har han været ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling på sygehuset i Horsens. Fra 2010 til 2013 var han samtidig leder af lægebilen på Horsens Sygehus. Han har desuden været formand for Lægeforeningen fra 2010 til 2015, hvor han blev lægelig direktør for Sygehus Lillebælt.

Som en del af direktionen på Sygehus Lillebælt har Mads Koch Hansen regionsdirektør Jane Kraglund som direkte overordnede - og hun har været glad for samarbejdet med den afgående direktør:

- Mads Koch Hansen er en nytænkende og engageret direktør, der gerne blander sig i debatten om, hvordan vi skal indrette vores sundhedsvæsen. Han har sin store andel i, at Sygehus Lillebælt er et rigtig godt sygehus med et velfungerende akutsygehus i Kolding og dygtige specialsygehuse i Vejle og Middelfart. Udgangspunktet for Mads har hele tiden været, at sygehuset skal dreje sig om patienten. Mads har også ydet et stort bidrag til, at der er et godt samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, kommunerne og de praktiserende læger i trekantområdet. Jeg vil gerne ønske Mads held og lykke med sit fremtidige virke, siger regionsdirektøren i en pressemeddelelse.

Stillingen som lægelig direktør på Sygehus Lillebælt bliver slået op snarest muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce