Annonce
Sydjylland

Direktør: Vi reagerede hurtigt på lægernes opråb

Søren Aggestrup, lægefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland, erkender, at daværende centerchef Karsten Bech mod reglerne udskød kontrollen af omkring 200 patienter, som var blevet opereret for blærepolypper.

Lægefaglig direktør på Sygehus Sønderjylland erkender, at centerchefen brød retningslinjerne ved at udskyde kræftkontrol. Han understreger, at direktionen handlede, straks lægerne gjorde opmærksom på sagen.

Lægefaglig direktør Søren Aggestrup, hvad gjorde I, da en gruppe af læger gjorde jer opmærksom på, at centerchef Karsten Bech havde besluttet at udsætte kontrollen af patienter, der skulle tjekkes efter operation for blærepolypper?

- Jeg reagerede samme dag og tog kontakt til centerledelsen og gjorde opmærksom på, at man ikke måtte udsætte kontrollen. De fik besked på at få ændret beslutningen.

Hvad tænkte du om at ledelsen havde taget beslutningen i strid med retningslinjerne?

- Det undrede mig, og derfor spurgte jeg ind til, om det var noget andet, de havde ment. Jeg fik at vide, at der var generelt pres på afdelingen, men jeg fortalte, at man ikke måtte udskyde patienterne. Når der har været pres på afdelingerne enten i Aabenraa eller Sønderborg, har det ene sted altid kunnet få plads hos det andet. Det var også det, der skete i dette tilfælde, så der blev fundet en løsning. Og jeg tror ikke, at Karsten Bech bevidst har tilsidesat retningslinjerne. Jeg tror ikke, han har været helt klar over, hvor firkantet reglerne var, og i frustration over ikke at kunne følge med på afdelingen, gjorde han så noget ved det.

Men burde han som ansvarlig for afdelingen ikke kende reglerne?

- Jo, det kan du godt sige.

Lægerne mener, at beslutningen blev taget uden om dem. Hvis de var blevet taget med på råd, så kunne den løsning måske være fundet fra begyndelsen?

- Jeg mener, at de er blevet spurgt mange gange. Men de er ikke aktivt gået ind i rådgivningen.

Det er ikke deres udlægning af sagen.

- Nej, det ved jeg godt.

Hvad siger du til lægegruppens kritik af, at de ikke blev godt nok orienteret om forløbet af direktionen?

- Det skal vi vel heller ikke. Der var en centerledelse, som skulle tage den kommunikation. Når vi fik korrigeret misopfattelsen af, hvad man måtte og ikke måtte, gik jeg ud fra, at det blev kommunikeret videre.

Nu var der jo i forvejen et dårlig samarbejde mellem læger og centerledelsen. Lægerne følte, at han gik uden om dem og udskød kontrollen, hvorefter du greb ind efter deres opråb. Derfor kunne man måske forvente, at I havde taget en dialog med lægerne om, hvad der var sket.

- Ja, det kan man sige, og det skulle vi måske nok have gjort. Men lægerne er meget kritiske over for alt, hvad der foregår omkring dem. Jeg ved, de er blevet spurgt adskillige gange, om ikke de ville tage ansvar for at finde nogle løsninger på mange ting. Det har de ikke villet.

I mener, at omkring 200 patienter er blevet udskudt. Cirka 30 vil statistisk set opleve at blærepolypperne kommer igen, og at de dermed skal opereres igen. I mener ikke, at udskydelsen har haft konsekvenser for disse patienter. Hvad bygger I det på?

- Jeg har talt med en læge på afdelingen, som melder tilbage, at man ikke har bemærket nogle konsekvenser. Vi gør så alligevel det, at vi nu undersøger, om det har haft betydning. Derfor vil jeg læse sagerne igennem og så skrive ud til hver enkelt patient.

Lægerne, som vi har talt med siger, at risikoen for, at nogle patienter nu står værre, i forhold til hvis de var blevet kontrolleret, som de skulle. Er du enig i det?

- Det er rigtigt, men den risiko er ualmindelig lav. Hvis det viser sig, at udsættelsen har haft betydning, skal patienten naturligvis søge erstatning, men sandsynligheden for det er meget lav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce