Annonce
Erhverv

Sønderjysk direktør vil gøre op med uddannelsessnobberi og tiltrække lærlinge: - Hvis vi mangler folk, så kommer vi til at sige nej til opgaver

18-årige Mikkel Jensen har været lærling som værktøjsmager hos værktøjsfabrikken Gruber i omkring to år. En værktøjsmager opbygger produktionsværktøjer, der fremstiller produkter i plast og metal. Foto: Mikkel Hausted Hansen
Det er blevet sværere og sværere for virksomheder som værktøjsfabrikken Gruber i Haderslev at tiltrække ung arbejdskraft. Direktør Poul Bek ønsker at gøre op med uddannelsessnobberiet og inviterer derfor unge og andre interesserede til åbent hus.

Haderslev: Der mangles lærlinge. Det er den største udfordring, som Poul Bek, direktør for værktøjsfabrikken Gruber i Haderslev, står over for i øjeblikket. Derfor har virksomheden indgået et samarbejde med Skive College, som uddanner værktøjsmagere. Onsdag eftermiddag åbner virksomheden derfor dørene for at informere unge om uddannelsen.

- Vi vil vise de unge, hvad det vil sige at være i lære som værktøjsmager, og hvilke muligheder det giver dem. Det er til dem, som skal i gymnasiet, men det er også til dem, som er i gang med en gymnasial uddannelse, men som måske ikke føler, at det er noget for dem alligevel, siger Poul Bek.

I øjeblikket er tre ud af Grubers femten ansatte lærlinge, men Poul Bek føler sig heldig over at have de lærlinge, som han har brug for.

Annonce

- Lærlingene er så vigtige, fordi vi er nødt til at have nogen til at tage over, når vi går på pension. Hvis vi mangler folk, så kommer vi til at sige nej til opgaver, siger Poul Bek.

Én ansøger

Det er nemlig ikke nemt at finde lærlinge. Poul Bek fortæller blandt andet, at det var meget nemmere, da han kom til Haderslev for 25 år siden. Her var der ventelister, og Poul Bek har selv afvist mange ansøgere henover årene. Men sådan er det ikke i dag. Han har selv oplevet, hvordan det er blevet mindre populært at tage en erhvervsuddannelse.

- Vi er et videnssamfund, men vi kan jo ikke leve af at studere. Vi hører om akademikere, der går arbejdsløse i op til to år efter endt uddannelse. Hvorfor bliver de ikke værktøjsmagere eller håndværkere? Dem mangler vi jo. Det er simpelthen uddannelsessnobberi, siger Poul Bek.

Værktøjsfabrikken Gruber producerer værktøjer og specialmaskiner til produktionsvirksomheder, og de er blandt andet leverandør til medikoindustrien. Direktør Poul Bek er derfor afhængig af lærlinge for at sikre virksomhedens fremtid. Foto: Mikkel Hausted Hansen

To ud af virksomhedens tre lærlinge har fået en plads i forbindelse med deres erhvervsuddannelse. Den tredje søgte Gruber selv, men der fik de kun én ansøgning.

Og det er for Poul Bek en skam, da det ikke kun er virksomheden, der lærer de unge nogle nye ting.

- Lærlingene har en helt anden tilgang til edb, styringssystemer og tegneprogrammer. Det er deres hjemmebane, og der kan de komme med nogle fif, som vores fastansatte måske ikke lige kender til.

Annonce

"Jeg er i gang med noget her"

18-årige Mikkel Jensen fra Haderslev har været lærling hos Gruber i to år. I øjeblikket arbejder han fem dage i ugen, hvor han blandt andet lærer at fræse og slibe emner.

- Jeg har aldrig rigtig kunnet lide at gå i skole, og så var det bedre for mig at tage denne uddannelse. Det handler meget om at bruge hænderne, og jeg føler, at jeg er i gang med noget her. Det føler jeg ikke, hvis jeg sidder på skolebænken, fortæller han.

Mikkel Jensen drømmer om at bygge videre på sin uddannelse for at kunne blive konstruktør. Foto: Mikkel Hausted Hansen

Mikkel Jensen drømmer om at blive konstruktør - han forklarer, at det er lidt ligesom at være ingeniør, bare indenfor værktøjsteknik. Og for at opnå den drøm, er han nødt til at have en grunduddannelse som værktøjsmager.

- Dem er der jo også brug for i forhold til akademikere. Vi skal kunne producere nogle ting her i landet, og jobmulighederne for mig ser rigtig gode ud lige nu. Der er mangel på os, siger Mikkel Jensen.

Annonce

Et attraktivt erhverv

Selvom Poul Bek vil gøre op med uddannelsessnobberiet og ønsker, at flere unge mennesker vælger erhvervsuddannelserne, er han også godt klar over, at det er svært for en virksomhed i Haderslev at konkurrere med gymnasierne og fredagsbarerne samt studiemiljøerne i storbyerne. Derfor er han nødt til at trække på andre argumenter for, hvorfor en erhvervsuddannelse som værktøjsmager er en god rute at bevæge sig ned ad.

- Som lærling får de en god løn, og de får et spændende arbejde i en branche, der er i udvikling. Og så er de mere eller mindre garanteret arbejde resten af livet. Kigger man også på den samlede livsindtægt, så tjener håndværkeren flere penge end akademikeren, siger Poul Bek.

Åbent hus-arrangementet foregår onsdag den 15. september på Ole Rømersvej 32 i Haderslev, og det starter klokken 16.30.

Vi er et videnssamfund, men vi kan jo ikke leve af at studere. Vi hører om akademikere, der går arbejdsløse i op til to år efter endt uddannelse. Hvorfor bliver de ikke værktøjsmagere eller håndværkere? Dem mangler vi jo. Det er simpelthen uddannelsessnobberi.

Poul Bek, direktør
Annonce
Erhverv For abonnenter

Vejen skærer konsekvent i kontanthjælpen, når ledige bryder deres aftaler: - Hvis man kan arbejde, så skal man arbejde

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Halvdelen af Esbjergs ambulancer er flyttet til Fyn i to uger: Udmattede ambulancereddere er bange for at lade borgere i stikken

Sønderborg For abonnenter

Politimand frygtede for sit liv: Bosnisk pistolmand kan vende retur til Danmark om seks år

Varde

Krav om at ældremad skal produceres i Varde holder ikke i retten : Forventer at flytte 2-3 medarbejdere til Vejle

Vejen

Kommunen hyldede sine helte: Jernmanden Frank gjorde det umulige trods hård diagnose

Vejen

Klub har næsten fordoblet sit medlemstal: Her står frivillige i kø for at hjælpe

Varde For abonnenter

80-årige Flemming mister stort beløb på, at hotellet i hjembyen overlever: - Jeg låner stadig penge ud til gode projekter

Erhverv

Analyse: Mærsk har kurs mod magisk rekord - men kunderne bløder

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Billund

Davidsen i Billund lukker: Vi har ikke udsigt til at skabe en lønsom forretning i Billund

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

Vejen

Ildsjæle hædret:  Susanne er fast inventar i hallen

Haderslev For abonnenter

Ildspåsættelse gav forløsning: 24-årig brandstifter begyndte karrieren allerede som 16-årig

Esbjerg For abonnenter

Efter møde: Ingen udsigt til vagtlægebesøg i mindre byer foreløbig

Annonce