Annonce
Esbjerg

Direktører i havnefirma med historiske rødder: Esbjerg Havns fremtid afhænger af vindmøllefabrik

De vindmølledele som i dag udskibes fra Esbjerg Havn er efterhånden så store og tunge, så de i fremtiden skal produceres på havne, hvor de kan lastes på vindmølleinstallationsfartøjerne uden at skulle fragtes via landevejene. Foto: Esbjerg Havn
J. Lauritzen's Eftf. har rødder tilbage til Esbjerg Havns oprindelse, og virksomheden har gennem tiderne tilpasset sig de skiftende aktiviteter på havnen. I en artikel fra Transporttidende siger to direktører, at Esbjergs vindeventyr afhænger af, om den ønskede vindmøllefabrik bliver en realitet.
Annonce

Esbjerg: Esbjerg Havns fremtid som et væsentligt omdrejningspunkt for havvindmølleaktiviteterne i Nordsøen – og den heraf medfølgende skabelse af bunkevis af arbejdspladser – afhænger i meget høj grad af, om bestræbelserne om at få vindmølleproduktion til havnen vil lykkes.

Det er den klare og kontante besked fra to frontfigurer i en af de absolut ældste koncerner på Esbjerg Havn i et interview i Transporttidende.

Michael Rühe er direktør i Jutlandia Terminal og administrerende direktør Kristian Svarrer er sammen med sin bror Kasper tredje generation i ejerskabet af moderselskabet J. Lauritzen's Eftf. Med rødder tilbage til havnens oprindelse og en af byens pionere, tømmerhandler Ditlev Lauritzen, har transport- og logistikkoncernen tilpasset sig og fulgt med tidens skiftende aktiviteter på Esbjerg Havn.

I dag er virksomheden serviceudbyder til on- og offshore-branchen, og siden 70'erne har servicering af olie- og gassektoren været en del af Jutlandias DNA. I begyndelsen beskæftigede terminaloperatøren sig udelukkende med dette segment, men udviklingen har betydet, at Jutlandia i dag nærmer sig en situation, hvor den i grove træk servicerer den grønne og sorte sektor ligeligt.

- Vi følger markedet, og vi placerer vores investeringer dér, hvor markedet er på vej hen. Den sorte energi er fortsat en del af Jutlandia, og det vil den blive ved med at være, så længe der er et forretningsområde. Jeg vil tro, at det for ti år siden hed 80/20 i den sorte favør, og det bliver mere og mere udlignet. Vi ser eksempelvis, at flere aktører trækker sig fra den ottende udbudsrunde, og det er i min optik en indikation på, at fremtiden tilhører det grønne segment, siger Michael Rühe til Transporttidende.

Annonce

Havnens mange kompetencer

Men coronapandemien har kostet Jutlandia Terminal mellem 5 og 10 procents nedgang i omsætningen inden for olie- og gas-segmentet.

- Vi hører, at mange har det hårdt. Vi kan se det ved, at de store servicevirksomheder som eksempelvis Halliburton og Baker Hughes - kæmpe virksomheder med flere hundrede tusinde ansatte, hvoraf nogen har ligget her i Esbjerg i 30 år - begynder at opsige deres lokaler og værksteder i havnen. Det er bekymrende, og det er en direkte afledning af den faldende oliepris og coronapandemien, udtaler Kristian Svarrer til transporttidende.

Kristian Svarrer, adm. direktør, J. Lauritzens Eftf. Arkivfoto: JV

Begge direktører kigger også i fremtiden ind i en udsigt med færre investeringer i olie- og gasindustrien, og det er her Esbjerg har brug for en vindmøllefabrik for at få del i den grønne vækst og fremtidens store forretningsområde på havnen, mener de to direktører.

- Hvis Esbjerg skal være en global vindmølle-hub, og hvis kommunens mål om at skabe 3.500 nye arbejdspladser på havnen skal være en realitet, så skal der etableres en vindmøllefabrik her. Havnens virksomheder har så mange kompetencer og så meget erfaring, havnen har arealerne og den er så konkurrencedygtig på priser i forhold til eksempelvis Hull og Cuxhaven, at Esbjerg vil være det mest naturlige sted at placere en fabrik, der virkelig vil fuldende billedet af vores havn som vindmøllehub, siger Kristian Svarrer til transportmedier, og suppleres af Michael Rühe:

Annonce

Møller bliver større

- Fremtiden for Esbjerg som vindmøllehub afhænger af, om produktionen kommer. Uden produktion har vi ikke nogen fordel. Der sker også det, at vindmøllerne bliver større og større. Den næste generation af vindmøllevinger når en størrelse, der gør, at de ikke kan køres på landevejene. De skal sejles, og det er upraktisk, siger Jutlandia-direktøren.

Esbjerg Havn arbejder på, at få en eller flere producenter af hovedkomponenter til vindmølleindustrien til havn. Den nordiske investeringsfond Infranode er klart med investeringer på imod en milliard kroner til produtionsfaciliteter, hvor producenter kan rykke ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Kolding

Regionsrådet siger nej til ønske fra Kolding-gymnasium: Vil ikke lave lokale regler for fordeling af elever

Annonce