Annonce
112

Diskotek Basement åbner som normalt trods stort tyveri

Diskotek Basement har inden for de seneste dage haft indbrud, hvor betydelige mængder spiritus er blevet stjålet. Indehaver Dennis Haahr garanterer dog, at der er blevet købt ind, så diskoteket i denne weekend kan holde åbent som normalt. Arkivfoto: Martin Ravn

Grindsted: I perioden mellem onsdag aften klokken 19 og torsdag klokken 12.15 har der været ubudne gæster på spil på Diskotek Basement i det centrale Grindsted.

Ifølge Sydøstjyllands Politi er en tyv kommet ind ved at bryde en dør op med et koben, og fra diskoteket er der stjålet 100 flasker spiritus og en tablet samt mindre kontantbeløb.

Indbruddet og tyveriet er dog ikke ensbetydende med, at festglade unge fra Grindsted og omegn ikke får muligheden for at komme på diskotek i denne weekend. Indehaver Dennis Haahr slår fast, at diskoteket vil slå dørene op som normalt på trods af tyveriet.

"Vi holder stadig åbent, så selvom tyvene prøver at holde os lukket, skal de ikke have lov til det. Vi står klar med personale, diverse artister, dj, spiritus og en stor fest. Og vi lover, at vi nok skal få købt ind, så der ikke mangler noget," skriver han på Diskotek Basements Facebook-side.

Også diskotekets Dankort-modtager er blevet hugget, og derfor vil det, indtil Dennis Haahr får anskaffet sig en ny, kun være muligt at betale med kontanter og MobilePay på diskoteket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Annonce