Annonce
Varde

Diskotek blev fradømt spiritusbevillingen, men fik mildere straf i landsretten

Diskoteket fik dom stadfæstet, men den får slet ikke så drastiske konsekvenser efter landsrettens behandling. Foto: Morten Nielsen
Der blev udskænket til mindreårige på diskoteket Havana i Varde. Det så landsretten ikke lige så strengt på, som byretten gjorde.

Varde: Kan man fejre, at man er blevet idømt en bøde på 30.000 kroner?

Det er i hvert fald tæt på, at det er tilfældet for diskotek Havana på Torvet i Varde - købstadens største diskotek.


Det var en misforståelse mellem den daværende ledelse og personalet.

Niels Larsen, medejer


Niels Meldgaard Larsen er medejer af diskoteket, og han er tilfreds med en dom afsagt i Vestre Landsret i sidste uge. Det selv om Veste Landsret stadfæstede byrettens dom.

Det vil sige, at diskoteket er dømt for i  2018 at have serveret stærk alkohol for gæster under 18 år i nogle gentagelsestilfælde. Men strafudmålingen i Vestre Landsret var langt mildere, end den var ved Retten i Esbjerg.

Dommen fra Vestre Landsret er afgørende på det punkt, at selskabet Havana Varde ApS kan servere alkohol, når nattelivet genåbner. I byretten blev selskabet frakendt spiritusbevillingen i et år. Samtidig blev Havana idømt en bøde på 50.000 kroner.

I landsretten bortfaldt frakendelsen af spiritusbevillingen. Samtidig blev bøden nedsat til 30.000 kroner.

Annonce

Ejer tilfreds

Niels Larsen oplyser, at han selvfølgelig er meget tilfreds med dommen. Det var Havana selv, der ankede til landsretten for frifindelse, mens anklagemyndigheden ankede til skærpelse.

- Det var en misforståelse mellem den daværende ledelse og personalet, siger Niels Meldgaard Larsen om dommen og det faktum, at unge altså fik udskænket alkohol.

Niels Larsen var ansat på diskoteket, da forholdene fandt sted i 2018. Men han er efterfølgende blevet direktør og medejer af anpartsselskabet bag Havana.

Annonce

Ikke flere 16-årige

Det bliver en anderledes virkelighed, som nattelivet i Varde lukker op til, når corona-restriktionerne lempes.

Hidtil var der nemlig et 16 plus-koncept, hvor unge over 16 år havde adgang i nattelivet i Varde, selv om de altså ikke lovligt kunne få serveret alkohol. Men det er ophørt, oplyser borgmester Erik Buhl Nielsen (V).

På det seneste møde i Varde Kommunes bevillingsnævn er det ændret, så reglerne i Varde nu er på lige fod med andre steder i landet. Kun personer over 18 år må befinde sig på udskænkningssteder i nattelivet. Tidligere havde mindreårige adgang til nattelivet i Varde, og det virkede som en magnet på teenagere i nabokommunerne.

Borgmesteren håber, at der kan findes en løsning, så de unge under 18 år stadig har et sted at gå hen, når der genåbnes. Men det bliver altså ikke som tidligere på diskoteker, mens der er "voksne" gæster.

Dommen kan ikke ankes

Dommen i landsretten er endelig.

Det vil sige, at den ikke kan ankes af hverken anklagemyndigheden eller af den dømte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Billund

Så er brandårsagen fundet: Fire bekendte på vandretur forårsagede storbrand

Sydjylland

Udlændinge- og integrationsministeren mødes digitalt med avisens læsere: Håber på spørgsmål fra borgerne

Annonce