Annonce
forside

Diskoteker i Aabenraa

Læserbrev: Torsdag i sidste uge blev der afholdt en workshop på rådhuset med deltagelse af nogle unge fra henholdsvis Campusrådet & §17 stk. fire-udvalget samt restauratører i byen og enkelte bygningsejere.

Efter en kort præsentation fra Aabenraa Kommune og Campusrådet startede diskussionen i tre arbejdsgrupper, hvor alle havde ordet. Som repræsentanter for bygningsejerne gjorde vi gældende, at beboerne i indre by naturligvis også havde krav på nattesøvn torsdag, fredag og lørdag, hvorfor diskoteker efter vores opfattelse kun måtte etableres med en passende afstand til beboelse.

I virkeligheden er opgaven med placering af diskoteker enkel:

1) naturligvis skal unge have mulighed for at gå på diskoteker og 2) naturligvis skal beboerne i indre by have deres nattesøvn.

Beviset for, at det er muligt at kombinere disse to, er Gazzværket på Gasværksvej. Hver gruppe skulle herefter komme med en konklusion, hvoraf det fremgik, at alle tre havde området Madevej, H.P. Hanssensgade og Gasværksvej som bedste område, idet området er i gåafstand til Gazzværket og med god afstand til beboelse.

Det kom frem, at grunden umiddelbart ved siden af Gazzværket i nær fremtid bliver rømmet, og det vil være et ideelt sted til at drive et diskotek, da det sammen med Gazzværket kunne markedsføre Aabenraa som et godt sted at "gå i byen".

Denne løsning vil formentlig også kunne samle byrådet, da Socialdemokratiet og De Konservative hele tiden har været modstandere af placering af diskoteker i beboelsesområder i indre by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce