Annonce
Sønderborg

Diskoteker og natklubber parat til genåbning

Penny Lane har været rammen om mange intime jazzkoncerter. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der har været mørkt i diskoteker og natklubber siden marts. Nu venter nattelivet spændt på regeringens fjerde fase om genåbning den 8. august.
Annonce

Sønderborg: Diskoteker, natklubber og nattelivet i det hele taget venter i spænding på regeringens udmelding den 8. august om fjerde fase af genåbningen af aktiviteter i Danmark.

Nattelivet har været lukket ned siden statsminister Mette Frederiksen den 11. marts kom med alarmerende tal på smittespredningen af Corona-virussen.

Der er siden og gradvist blevet åbnet op med restriktioner  af forsamlingsforbuddet, men nattelivet har ikke fået grønt lys endnu.

Annonce

Lukkede ned før påbud

- Vi lukkede faktisk ned to dage før, der kom et påbud, siger Lars Børsting, der er politisk chef hos Rekom Group A/S.

Under Rekom Group A/S hører Brøggeriet og Heidis Bierbar på Rådhustorvet samt Rabalder Bar i stueetagen og Lola Club på 1. sal i Store Rådhusgade - tidligere Buddy Holly.

Det sidstnævnte har tidligere haft byrådsmedlem Tom Holden som restauratør, men han er nu med som partner i Rekom Group A/S.

Rekom Group A/S har 91 diskoteker, barer og natklubber i Danmark og samlet set er der 2.200 medarbejdere i koncernen.

- Under nedlukningen har 2.000 medarbejdere været hjemsendt med lønkompensation, og ingen er blevet fyret, understreger Lars Børsting. Han siger også, at bliver der heller ikke åbnet for nattelivet i fase fire, så skal der nye hjælpepakker til, ellers går det galt for natklubberne.

- Vi er klar til at genåbne, så snart sundhedsmyndighederne giver grønt lys og siger, at det er trygt for både gæster og medarbejdere. Vi kommer også selv til at indføre en række tiltag, der skal minimere risikoen for smittespredning, så vi simpelthen parate, siger Lars Børsting.

Annonce

Penny Lane er klar

Også hos Penny Lane i Store Rådhusgade er restauratør Henrik Gregers Hansen klar til at åbne med et døgns varsel efter næsten et halvt års nedlukning.

Henrik Gregers Hansen har tidligere haft medarbejdere hjemsendt på lønkompensation, men han går nu alene og tripper på en udmelding på fase fire.

- Jeg håber, vi får lov til at åbne. Vi kan sørge for at afstandskravene bliver overholdt - bedre end i varehusene, vi kan sørge for at gæsterne ikke klumper sammen, og der bliver ingen dansegulv, understreger Henrik Gregers Hansen, der er lidt bekymret for det stigende smittetryk i Danmark.

Derfor er han klar til at registrere gæsterne hver aften, så de kan få besked i tilfælde

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var tirsdag ude og sige, at han ikke kan være med til at åbne diskoteker og natklubber.

Det kom i kølvandet på at faglig direktør Kåre Mølbak i Statens Serum Institut anbefalede, at genåbningen af det danske samfund sættes på pause.


Jeg håber, vi får lov til at åbne. Vi kan sørge for at afstandskravene bliver overholdt - bedre end i varehusene, vi kan sørge for at gæsterne ikke klumper sammen, og der bliver ingen dansegulv.

Restauratør Henrik Gregers Hansen, Penny Lane


Tom Holden og Henrik Gregers Hansen var partnere fra 2016 og halvandet år frem. Fra 2019 har Henrik Gregers Hansen alene stået for Penny Lane. Der er 18 timelønnede ansatte på Penny Lane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: 'Journalisterne er bare mikrofonholdere. De stiller jo ingen kritiske spørgsmål.'

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce