Annonce
Ugens Bedste

Dit mediehus er også et forsamlingshus

På JydskeVestkysten opfatter vi ikke kun os selv som et mediehus. Vi er også et slags forsamlingshus.

Derfor lavede vi sidste år 36 JV Direkte-arrangementer for læserne. Det største af dem var Kulturshow 2019. Jeg tror allerede nu, jeg kan fastslå, at det største JV Direkte-arrangement igen i år bliver det årlige kulturshow på avisens fødselsdag 15. januar.

Vi var onsdag aften 1100 læsere samlet i Musikhus Esbjerg, hvor vi fejrede kulturen i al dens mangfoldighed og evne til at samle mennesker. Det er en egenskab, kulturen har, som også fik stor betydning for Genforeningen for 100 år siden.

Inden Genforeningen var seks af de ni lokaludgaver, vi i dag har på JydskeVestkysten, helt eller delvist en del af det tyske rige. I 56 år foregik der en hårdhændet undertrykkelse af dansk kultur og sprog. Alligevel lykkedes det for størstedelen af den dansktalende befolkning at holde fast i deres sprog og kultur.

Ikke fordi en statsmagt eller lovgivning krævede det, men fordi folk selv ville det. Det stærkeste udtryk for folkets vilje kom ved folkeafstemningen 10. februar 1920, da 75 procent af sønderjyderne stemte dansk.

Syd for den nuværende grænse blev der stemt 14. marts 1920. Her stod tysk kultur og sprog tilsvarende stærkt, da 80 procent stemte tysk. Dermed blev der lagt en fysisk grænse, som også passede til sprogets og kulturens grænse mellem dansk og tysk.

På den baggrund er det for mig helt uforståeligt, at to fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti, Martin Henriksen og Søren Espersen, i den forløbne uge udtrykte et håb om, at Sydslesvig en dag også bliver dansk. Det håb er en udemokratisk hån mod de cirka 450.000 sydslesvigere, der føler sig som tyskere og som lever fredeligt side om side med danske mindretals omtrent 50.000 medlemmer.

Historien om "genforeningshåbet" er én af de fem JydskeVestkysten-artikler, jeg vil anbefale dig at læse fra den forløbne uge. Den er også den ene af de to artikler, vi har talt om i denne uges JV Podcast, som er en lydudsendelse, du kan høre på din pc, mobil eller tablet. Podcasten er blandt de fem links herunder.

God læselyst og god weekend!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce