Annonce
Sydjylland

"Dit ualmindeligt ulækre væsen"

Problemet med sociale medier er ifølge Vincent Hendricks, at vi ikke kan se de mennesker, som vi taler med.

Kommentarerne på Facebook er ofte lagt hårdere, end noget vi ville sige til et middagsselskab, fortæller professor i filosofi. Vi skal først til at lære at gebærde os på de sociale medier.

Annonce

"Hold kæft du er en svans". "Fuck hvor skulle du skamme dig, dit ualmindeligt ulækre væsen". "Nåå lille facistsvin".

Ovenstående tre kommentarer er hentet fra JydskeVestkystens egen Facebook-side, hvor tonen til tider bliver hård mellem brugerne. Men selvom kommentarerne virker grove, er det ikke underligt, at folk taler grimt til hinanden på sociale medier, fortæller professor i formel filosofi på Københavns Universitet, Vincent Hendricks, der har skrevet bogen "infostorms" om de udfordringer som bl.a. sociale medier bringer med sig.

- Facebook har kun 12 år på bagen, så vi er stadig i gang med at lære, hvordan vi skal bruge de sociale medier. Den dialogiske samtale har været der lige så længe, som der har været mennesker, der kunne tale rundt om et lejrbål. Så det er klart, at vi ser nogle gedigne børnesygdomme, når vi skal kommunikere på et helt nyt medie, siger han.

Problemet med sociale medier er ifølge Vincent Hendricks, at vi ikke kan se de mennesker, som vi taler med.

- Hvis du kalder mig for en klovn, mens vi taler ansigt til ansigt, så vil jeg bede dig om at præcisere, hvad du mener. Men på Facebook kan du fortælle din mening kvit og frit uden at få repressalier, hvis folk er uenige. Det kan være, at nogle skriver noget vredt tilbage, men det er forholdsvis omkostningsfrit at skrive sin mening, siger han.

Et andet problem er, at det ikke er alle brugere på Facebook, som har forståelse for, at de taler i et offentligt rum.

- Vi bliver forhåbentligt bedre i fremtiden til at forstå, hvilke slags platforme vi kommunikerer på. Taler vi til én eller mange? Lytter pressen med? Det er diffust for mange i dag, siger Vincent Hendricks.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce