Annonce
Sport

Divisionsforeningen vil afvikle resten af Superligaen

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Divisionsforeningen arbejder ud fra flere scenarier, som har til mål at spille alle kampe trods coronakrise.

Målet og forventningen for dansk klubfodbold er stadig at spille alle sæsonens kampe og dermed afgøre turneringerne på sportslig optimal vis på trods af coronakrisen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Divisionsforeningen, der mandag har holdt møde med klubberne om mulig afvikling.

Ligaen har været suspenderet i 18 dage, og da man ikke ved, hvornår der igen kan spilles fodbold herhjemme, arbejder man ud fra forskellige scenarier.

Plan A er med tre overordnede scenarier, som har det til fælles, at alle kampe afvikles i Superligaen.

Den første er med start ultimo april og afslutning i slutningen af juni. Version to indledes først i midten af maj og går frem til midten af juli, mens den tredje version først begynder sidst i maj og varer til slutningen af juli.

I alle tre versioner er det planen at afvikle alle resterende kampe i Sydbank Pokalen.

- Vores overordnede mål er – ligesom de øvrige europæiske ligaer - stadig at få færdigspillet de forskellige turneringer, så der kan kåres en mester og findes op- og nedrykkere, indleder Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.

- Der er selvfølgelig en række faktorer, der kan påvirke scenarierne. Ud over at vi ikke kender startdatoen, så kommer internationale fælles aftaler også til at få stor indflydelse på de nationale ligaer.

- Men grundscenarierne er lavet – og det på en harmonikaagtig måde med lidt luft, så de både kan trækkes ud og skubbes sammen.

På mandagens møde blev der også kigget på det scenarie at spille sæsonen færdig med et reduceret antal kampe.

Trods målet om at afvikle samtlige sæsonens kampe, er det nødvendigt også at drøfte en forkortet sæson, hvis det scenarie skulle blive nødvendigt.

- Der har været spurgt om, hvem der kan og skal tage beslutninger, hvis vi kommer derud, hvor turneringen ikke kan afsluttes på normal vis. Svaret er, at det skal være så uvildig en instans som muligt, der udarbejder løsningerne.

Kompetencen er i udgangspunktet givet af generalforsamlingen til bestyrelsen, fortæller Claus Thomsen endvidere:

- Bestyrelsens ni klubrepræsentanter er fuldt bevidste om deres ansvar, men betragter sig ikke som habile i de beslutninger, og har givet kompetencen videre til den uafhængige administration, fordi det er den ansvarlige måde at varetage turneringerne på. Ikke til en enkeltperson, men til administrationen, som jeg er i spidsen for.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce