Annonce
Erhverv

Djøf er med på kønskommission og vil have ministre med

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dansk Erhverv vil have kønskommission. Djøf bakker op og vil starte i folkeskolen med at ændre på kønsdebat.

Djøf melder sig i koret om at kræve en kønskommission nedsat af regeringen, der skal se på, hvordan man rykker rundt på de traditionelle kønsroller. Formanden for Djøf vil have national handlingsplan.

- Vi har jo tidligere været fremme med forslag om, at der skal ses på området med en national handlingsplan. Det er noget, der skal sættes i system, for det er en tankegang, der er dybt forankret i os.

- Så det kræver, at vi får sat det i system - at vi får kigget hele spektret rundt, siger Henning Thiesen, der er formand for Djøf.

Det er Dansk Erhverv, der i Politiken tirsdag efterlyser en kønskommission, så flere kvinder får mandejob og visa versa. Brancheorganisationen mener, at regeringen hurtigst muligt bør nedsætte sådan en kommission.

- Vi har ikke et quick fix, der kan løse de her problemer, men de er så store, at det er værd på tværs af områderne at kigge på, hvor problemerne stammer fra, siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Henning Thiesen mener, at man allerede skal starte i folkeskolen og siden op gennem uddannelsessystemet og vil derfor have undervisnings- og uddannelsesministeren med ind over:

- Vi skal allerede begynde i folkeskolen med at bryde med de kønnede forventninger – og vi skal fortsætte op gennem uddannelsessystemet til universiteterne, siger Djøf-formanden.

- Vi skal sikre, at børns og unges forventninger ikke begrænses af fordomme. Derfor vil jeg opfordre til, at uddannelsesministeren i samarbejde med undervisningsministeren sætter fokus på kønsdebatten, siger han.

En national handlingsplan skal i følge Djøf forpligte alle fra politisk hold til organisation, institutioner og befolkning, så både arbejdsmarked og uddannelser går fri for "kønsspændetrøjer", lyder det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce