Annonce
Indland

Djøf foreslår ti timers ekstra direkte borgerkontakt

Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Djøf ønsker, at offentligt ansatte får større faglig frihed til at tilrettelægge deres arbejde.

Det er nødvendigt at trække i håndbremsen over for unødigt bureaukrati, overflødige regler og kontrol.

Det erkender fagorganisationen Djøf, som derfor foreslår at indføre en målsætning om, at ansatte i det offentlige skal bruge ti timer mere om måneden på direkte borgerkontakt. Det skriver Politiken.

- Der er for meget kontrol og for lidt tillid i den offentlige sektor. De offentlige medarbejdere har for lidt tid med borgerne. Og for lidt frihed til faglighed. Det har vi også et ansvar for, siger Djøfs formand, Henning Thiesen, til Ritzau.

Djøf, der er faglig organisation for små 100.000 samfundsvidenskabeligt uddannede, mener, at der i dag bruges alt for meget tid på regler og dokumentation.

Det er forkert, og det skal der rettes op på, lyder det fra Djøf.

Derfor skal forslaget om mere borgerkontakt gælde for både social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, politibetjente og byretsdommere, siger Henning Thiesen.

Samtidig skal der gøres plads til mere tillid og større faglig frihed for de ansatte til at tilrettelægge arbejdet, fremgår det af udspillet.

Forslaget er et indspark til regeringens planer om en nærhedsreform, lyder det.

- Vi er i stigende grad opmærksomme på, at vi i vores rådgivning af politikerne skal pege dem i retning af, at den tid, der er, skal bruges til borgerne.

- Det har vi ikke været hurtige og dygtige nok til, siger Henning Thiesen.

Formanden siger, at han mener, det handler om at finde en balance mellem, hvad der er muligt og ambitiøst.

Og Djøfs forslag vil gøre en forskel for både medarbejdere og borgere - også selv om der blot er tale om ti timer om måneden og knap en halv time mere dagligt, mener Henning Thiesen.

- Vi mener, det er vigtigt for den enkelte medarbejder i den offentlige sektor, Og vi mener også, det er vigtigt for borgerne, at de mærker den større nærhed, siger han.

I sit udspil citerer Djøf statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget.

I talen fokuserede statsministeren særligt på, at det er vigtigt at få et opgør med overflødig bureaukrati.

Blandt andet satte Mette Frederiksen spørgsmålstegn ved, om arbejdstiden er skruet rigtigt sammen, når medarbejdere i ældreplejen kun bruger omtrent halvdelen af arbejdstiden på samvær med de ældre.

Ifølge Politiken er der endnu ikke kommet noget samlet svar fra regeringen på, hvordan man skal løse dette.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce