Annonce
Indland

Djøf om techaflytning: Det kalder på politisk indgriben

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvis ens data bliver brugt af en virksomhed, bør man jævnligt modtage en oversigt, mener Djøf.

Google og Apple har haft ansatte til at aflytte og transskribere indhold fra danske telefoner og højttalere, skriver Politiken.

Det kræver politisk handling, mener Stine Bosse.

Hun er formand for techkommissionen TechDK, som hører under fagforeningen Djøf, der organiserer jurister og økonomer.

- Vi har ikke haft deciderede forslag imod aflytning, for vi ville ikke male fanden på væggen, men hvis de her afsløringer holder vand, og det tyder det på, at de gør, så bliver man nødt til at sikre sig lovgivningsmæssigt mod, at det foregår, siger hun.

Techkommissionen foreslår konkret, at man som bruger jævnligt modtager en slags kontooversigt fra virksomheder, der bruger ens data.

- Jeg er ret overbevist om, at folk ville være mere omhyggelige, hvis de i en månedlig opgørelse fik at vide, hvad deres data var blevet brugt til.

- Det kan være, at hér er dine data blevet solgt, her er de blevet transskriberet, eller her er de blevet kørt sammen med andet data, siger Stine Bosse.

Hun afviser ikke argumentet om, at man som bruger også har et ansvar for at sætte sig ind i, hvilke virksomheder man giver hvilke tilladelser.

Stine Bosse ser dog en risiko i, at man som bruger hurtigt kan blive fortabt i techjunglen, og derfor bør vi beskyttes - også mod vores egen dovenskab, mener hun.

- Så længe vi bevidstløst siger ja, fordi det skal gå hurtigt og er spændende, så er der en risiko for, at man som bruger ikke har overblik.

- Vi er jo nemme at have med at gøre i den her sammenhæng. De fleste har sikkert prøvet at klikke sig videre i en fart, det har jeg i hvert fald selv, så jeg tror, politikerne skal være med til at stille nogle krav til de virksomheder, der leverer og lever af det her data, siger Stine Bosse.

Hun mener, at man som borger også må stille nogle krav til både politikere og virksomheder.

- Vi må forstå dybden af det her, og alle må spørge sig selv: "Skal det bare være sådan her, eller vil vi have nogle andre regler?". Så vi selv kan bestemme, og så vi kan få det serveret på en måde, så man løbende kan følge med i, hvad man har sagt ja til, og hvad konsekvenserne er, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce