Annonce
Sønderborg

DM i minigolf: Et enkelt slag – og videre til næste bane

10 gange har Inge-Lise Hansen vundet DM i minigolf. Måske det også lykkes denne weekend?  Foto: Ludvig Dittmann
Skal man vinde DM i minigolf, skal man slå rigtigt i første huk. Man skal også have køletasken fuld af bolde.
Annonce

Nordborg: Det er en stille affære at høre 54 spillere gennemføre DM i minigolf. Intet jublende publikum eller musik, der brager ud af højtalerne.

Kun det lille sejrsstøn, som en af deltagerne har tillagt sig, brager igennem. At dømme på frekvensen går det ham ikke alt for godt.


Der er spillere, som har op til 300 forskellige bolde. Nogle er lette, andre tunge, og de kan være glatte eller ru.

Preben Nørskov, formand for Nord-Als Minigolf Klub


Nord-Als Minigolf Klub lægger denne weekend baner til danmarksmesterskaberne i minigolf. På grund af corona er deltagerlisten mindre end den plejer, men 54 spillere fra 13 forskellige klubber er tilmeldt. Deriblandt Inge-Lise Hansen, der allerede lørdag lignede en klar vinder. Kl. 13.10 lå hun i toppen blandt damerne.

- Det begyndte for hyggens skyld, men når jeg går til stævner, spiller jeg for at vinde, fastslår den lokale spiller, der har vundet DM 10 gange og også deltaget i udenlandske konkurrencer.

Op til dette stævne har hun trænet flere timer dagligt, og hun kender samtlige 18 baner ud og ind. Hun er Nord-Als Minigolf Klubs bedste navn på deltagerlisten.

Annonce

40 år gammel bold

Lars Erik Siegfried lærte at spille minigolf i Nordborg, men bor nu i Hørning og repræsenterer derfor Silkeborg IF Minigolf. Til DM-stævnet har han medbragt en køletaske med 80 bolde, der alle er forskellige.

Favoritten er flaskegrøn:

- Den er 40 år gammel, og hvis nogen skal købe den, skal de smide mindst 500 kroner, forklærer han.

Den flaskegrønne kugle bruger han til at åbne spillet med. Efter et par baner bliver den erstattet af en anden.

- Der er spillere, som har op til 300 forskellige bolde. Nogle er lette, andre tunge, og de kan være glatte eller ru, fortæller formanden for Nord-Als Minigolf Klub, fortæller Preben Nørskov.

Yngste spiller fra Bornholm er Nanna Juhl Pedersen. Hun bruger to slag på banen her. Foto: Ludvig Dittmann

Men uanset antallet har alle spillere en særlig taske, der sikrer, at boldene har ens temperatur, for det har stor betydning. Jo varmere bold, jo hurtigere triller den. Går det for hurtigt, kan man lade bolden køle af i græsset eller i et glas vand, fortæller Lars Erik Siegfried, der i løbet af weekenden håber at være blandt de 10 bedste spillere.

Annonce

Helt fra Bornholm

I 1954 blev Dansk Minigolf Union stiftet. 41 år senere blev unionen optaget i Danmarks Idrætsforbund, og dermed blev minigolf i Danmark anerkendt som en egentlig sportsgren.

De fleste deltagere i årets DM er ankommet flere dage før for at prøvespille banerne. Alligevel er kvinderne fra Østerlars Minigolf Klub på Bornholm utilfredse med egen indsats.

- Tænk at jeg er taget helt herover for så lidt, siger en af dem, mens Inge-Lise Hansen napper endnu en bane på kun et slag.

Lørdag afvikles holdkampe, og her danner Inge-Lise Hansen med en anden Nordals-spiller, John Hansen, som hun trods samme efternavn altså ikke er i familie med. Søndag afvikles fire runder med individuelle kampe.

Yes, den røg i. Jonas Rasmussen fra Gladsaxe er en af de få spillere, der viser sin glæde. Foto: Ludvig Dittmann
Minigolf Klub, Mosevang 5, 6430 Nordborg DM i Minigolf. Den lokale minigolfklub stiller med fem spillere. Foto: Ludvig Dittmann
Formanden for Nord-Als Minigolf Klub sender endnu et hold på banen. Foto: Ludvig Dittmann
Lars Erik Siegfried er gammel Nordals-spiller. Han har omkring 80 bolde at vælge mellem. Foto: Ludvig Dittmann
Deltagerne taster selv ind, hvor mange slag de bruger pr. bane. Det betyder, at fans landet over løbende kan følge med i, hvem der ligger i top. Foto: Ludvig Dittmann
Underlaget i de 18 baner i Nordborg er en udfordring. Det er vind og regn også. Foto: Ludvig Dittmann
Inge-Lise Hansen når suverænt gennem første runde. Foto: Ludvig Dittmann
En del af Lars Erik Siegfrieds mange bolde. Foto: Ludvig Dittmann
Preben Nørskov, formand for Nord-Als Minigolfklub, som også i 2014 lagde baner til DM. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce