Annonce
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mandag lover DMI op til 25 grader. Det skal nydes, mens tid er, for senere på ugen får vi efterårsvejr.

Kalendermæssigt er det mandag officielt årets første sommerdag. Samtidig har de fleste fri fra job og skole, da det oven i hatten er anden pinsedag.

Og til de solhungrende og varmeglade danskere er der endnu flere gode nyheder på vej. Vejret kommer således til at følge kalenderen.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Jesper Eriksen.

- I dag får vi masser af sol og ikke særlig meget vind og temperaturer op mellem 20 og 25 grader.

- Det bliver tæt på en rigtig sommerdag temperaturmæssigt. Og hvis vi ikke får den i dag, så tror jeg, at vi får den i morgen, siger han tidligt mandag morgen.

En sommerdag er, når termometeret overstiger 25 grader.

Tirsdag betegner Jesper Eriksen som en såkaldt copy/paste-dag.

- Vejret bliver det samme som mandag, bortset fra at solen måske kan blive lidt sløret. Og så kommer vinden fra en vestlig retning, siger han.

Samtidig bliver der skruet en anelse op for temperaturerne, så tirsdag bliver tæt på udbredt sommervarme - altså over 25 grader.

Onsdag kommer der i løbet af dagen flere skyer, især i den vestlige del af landet. Der kan ifølge meteorologen også komme byger flere steder, og de kan lokalt være med torden.

- Så stedvis vil man få lidt vand til haverne, siger Jesper Eriksen.

Dagtemperaturerne onsdag vil ligge mellem 18 og 23 grader.

Herefter er detaljerne ifølge meteorologen meget usikre, men noget tyder på, at der kommer en front ind over landet med regn og byger torsdag og fredag.

- Det bliver meget kontrastfuldt. Vi går fra decideret sommervarme til decideret efterårsvejr, advarer meteorologen.

- Der kommer vand til alle, men vi er usikre på, hvor store mængder det bliver, tilføjer han.

Temperaturerne falder markant og vil i næste weekend komme ned omkring 10-15 grader i dagtimerne.

- Det bliver virkelig efterårsagtigt og noget, man normalt forbinder med oktober, siger Jesper Eriksen.

- Det er også muligt, at der kommer torden torsdag og fredag, tilføjer han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Trekantområdet

Kvinde blev pludseligt vækket midt om natten: Rygte om særligt indbrudstrick og mange indbrud afkræftes af politiet

Aabenraa For abonnenter

John har været firmaets mand i 56 år - det forsætter, selv om han er gået på pension

Sport

Holdlæge kvitter Esbjerg i protest mod kritiseret træner

Erhverv For abonnenter

Nichemejeri: 400 ton ost om året tager nu en bæredygtig drejning

Sydjylland For abonnenter

Lastbilchaufføren Lasse er møgtræt af ulovligt parkerede campingvogne på motorvejs-rastepladser: Er blevet svinet til, når han har påpeget problemet

Danmark

Fredagens coronatal: Fald i antal nysmittede

Danmark

Hurtigere, højere, stærkere - vi kæmper for guld til Danmark

Nordtyskland

Prognose: I weekenden bryder trafikken sammen på motorvejene lige syd for grænsen

Esbjerg

Mand gik på rov efter voksenslik: Stjal for flere tusind kroners eksklusiv champagne og sjælden gin

EfB

Tilbageslag inden sæsonpremieren: Hyballa må klare sig uden sin bedste angriber

Navne For abonnenter

Trods ordblindhed: 22-årige Kathrine styrer populær plakatvirksomhed

Kolding

Slagsmål mellem unge og arbejdere satte arbejde helt i stå: Nu går arbejdet med nyt atletikanlæg snart i gang igen

Annonce